1. Bestilling af varer
Du foretager et køb på wupti.com ved at udvælge de ønskede varer og lægge dem i indkøbskurven. Klik på "Se kurv", så du kommer til indkøbskurven, hvor du har mulighed for at ændre antallet af varer eller fjerne varer. Klik "Næste".
Under fanebladet "Adresse" skal du indtaste oplysninger om navn, adresse, e-mail, telefon samt eventuel leveringsadresse. Kryds af, om du ønsker at modtage wupti.com's nyhedsbrev. Klik "Næste".
Under fanebladet "Levering" præsenteres du for, hvordan dine varer bliver leveret. Klik "Næste" og vælg betalingsmetode under fanebladet "Betaling". Indtast de oplysninger, som den valgte betalingsmetode kræver, f.eks. betalingskortoplysninger. Klik "Næste".
Under fanebladet "Godkend" skal du tilkendegive, om du accepterer vores handelsbetingelser, og godkende din ordre. Du kan at se alle dine afgivne oplysninger, inden du godkender din ordre. Ved hjælp af "Forrige" knappen har du mulighed for at gå tilbage og tilføje/fjerne varer og ændre i dine oplysninger, inden du godkender dit køb. Klik på "Godkend ordre" for at gennemføre dit køb. Derefter får du vist en kvittering for din bestilling.
Når din bestilling er gennemført, modtager du en bestillingsbekræftelse pr. e-mail, hvori det fremgår hvilke produkter, du har bestilt. Vi anbefaler, at du gemmer din bekræftelse og evt. printer den ud. Hvis du på et senere tidspunkt har behov for det, kan du få tilsendt en kopi af din bestilingsbekræftelse ved at logge ind på Min wupti eller ved at kontakte kundeservice.
wupti.com kan annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.
wupti.com tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte / udgåede varer og leveringssvigt fra vores leverandører.
2. Priser
Alle priser på wupti.com er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25 % moms. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende, da websitet opdateres flere gange dagligt.
Betalingskort- og bankgebyr oplyses inden køb. Transaktionsgebyr overstiger ikke de PBS fastsatte gebyrer.
3. Betalingsbetingelser
Betaling for bestilte varer kan ske online ved brug af dansk udstedte Dankort, Visa-Dankort, Visa, Visa Electron, Mastercard, MasterCard Debit og Eurocard. Ved betaling med kort tillægges der betalingskortgebyrer (Visa og MasterCard: 1,25% af købsbeløbet, dog min. 1,95 DKK, Dankort: 1,45 DKK + 0,10% af købsbeløbet). Disse oplyses, inden du vælger at godkende din ordre.
Betaling for bestilte varer kan desuden ske ved EAN-nummer, bankoverførsel eller finansiering. Finansiering udbydes i samarbejde med vores finansieringsformidler. Ved bankoverførsel er du ikke dækket af indsigelsesordninger.
Betalingen for dine varer sker i forbindelse med afsendelse fra leverandøren. Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra leverandøren. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
4. Aftaleindgåelse
Du skal ved hvert køb acceptere vilkårene i handelsbetingelserne. Du opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som vilkårene giver dig. Du får en kopi af vilkårene, når du modtager en bekræftelse af din bestilling pr. e-mail.
På wupti.com kan købsaftaler med børn og unge under 18 år kun indgås af forældre eller andre, der lovligt kan handle på barnet eller den unges vegne.
Alle kontrakter indgås på dansk.
5. Ændring eller annullering af ordre
Ved ændring af køb efter ordreafgivelse kan du ændre ordren ved at kontakte wupti.com's kundeservice på kundeservice@wupti.com .
Kundeservice hjælper dig med at ændre din ordre, men KUN hvis varen/varerne ikke er afsendt.
Er varerne allerede afsendt, har du 14 dages returret (Læs mere om returret).
6. Reklamationsret
Når du handler hos wupti.com får du 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret eller pengene tilbage afhængig af den konkrete situation. Dette gælder medmindre, der står noget andet på varen i produktkataloget.
Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig på op til 24 måneder efter, at du modtog varen. Batterier og netdele ses dog som slidtagedele med en begrænset levetid.
Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug, hvis serienummer er fjernet eller ødelagt samt hvis varen har været tilsluttet forkert eller med ukorrekt spænding/strømart.
Det er endvidere en forudsætning, at manglen var til stede, da du modtog varen første gang.
Du skal reklamere inden rimelig tid efter, du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder, anses reklamationen altid for at være rettidig.
Når du vil reklamere over et produkt, bedes du logge på Min wupti og udfylde en reklamationsformular. Dette letter sagsgangen betydeligt.
Ellers kan du sende en e-mail på rma@wupti.com hvor du oplyser dit ordrenr. og fejlbeskrivelse.
Når vi modtager din reklamation, sender vi dig en e-mail med dit returvareordrenummer og adressen, hvortil du skal sende varen. Returvareordrenummeret skal du skrive på pakkens fragtemballage, da det gør ekspeditionstiden hurtigere.
Hvis du vil returnere en stor eller en sårbar vare, der kræver en forsigtig transport, noteres dette blot i returneringsfeltet på reklamationsformularen, hvorefter en konsulent vil tage stilling til dette.
Det er ikke muligt at aflevere varen personligt på vores adresse.
Du kan kræve, at vi afhjælper manglen eller leverer en ny mangelfri vare, hvis forudsætningerne for ombytning er til stede. Dette forudsætter, at reklamationen er berettiget og at afhjælpningen eller omleveringen ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for os.
Det kan ske, at reparatøren f.eks. konstaterer, at der alligevel ikke er fejl i varen. I sådanne tilfælde vil du blive faktureret for forgæves serviceforsøg.
NB - Oplys altid serienummeret
Det er kundens ansvar at notere varens serienummer ved modtagelse af varen, da wupti.com desværre ikke kan være behjælpelig med at fremskaffe dette på et senere tidspunkt. Serienummeret skal altid oplyses ved reklamationssager, da nummeret er vigtigt i forbindelse med servicesager. I de tilfælde hvor serienummeret er blevet slidt af, er det ikke wupti.com's ansvar at fremskaffe nummeret.
Specielt for erhvervskunder - B2B (Business to Business)
Reklamationsperioden er under alle omstændigheder begrænset til 12 måneder fra levering, medmindre andet er skriftligt aftalt. Reklamationsperioden er seks måneder fra levering, hvad angår netdele og batterier. Efter reklamationsperiodens udløb kan kunden således ikke påberåbe denne mangel. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 12 måneders reklamationsperiode.
Kunden er forpligtet til straks og senest dagen efter levering at foretage kontrol af varen samt at undersøge denne for eventuelle mangler. Transportskader skal straks gøres gældende overfor transportøren. Kunden er forpligtet til at gennemgå og afprøve software umiddelbart efter leveringen. Konstaterer kunden fejl og mangler, skal kunden straks skriftligt reklamere til rma@wupti.com med specifikation af den mangel, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt, bortfalder retten til at gøre mangler gældende.
7. Fortrydelsesret
Som privat kunde har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på wupti.com. Du kan fortryde dit køb ved at nægte modtagelsen af varen, ved at overdrage varen til postvæsnet eller ved at sende varen retur til wupti.com. Returnering på vores adresse kan kun ske mod forudgående aftale.
OBS! Vi tilbyder udvidet returret på alle varer købt efter den 11. april 2012.
Varer købt efter denne dato kan returneres frem til den 6. juni 2012 såfremt varen er uåbnet og i original emballage.
Når du returnerer en vare, fordi du har fortrudt købet, betaler du selv fragtomkostningerne.
Hvis du vil benytte dig af din fortrydelsesret, skal dette ske senest 14 dage efter, at du modtog varen. Hvis den 14. dag er en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. eller 31. december, så udløber de 14 dage på den efterfølgende hverdag.
Når du ønsker at udnytte fortrydelsesretten, vil vi opfordre dig til at logge dig ind på Min wupti og udfylde returskemaet, dette for at vi kan behandle din returneringssag hurtigere. Password til din konto findes på ordrebekræftelsen.
Hvis du ikke har mulighed for at benytte vores automatiske returskema via vores hjemmeside, kan du sende en e-mail til rma@wupti.com
.
Når vi modtager dit returskema, sender vi dig en e-mail med adressen, hvortil du skal sende varen. Hvis vi modtager dit returskema inden for tidsfristen, og du returnerer varen umiddelbart efter du har modtaget e-mailen, så er din retursag inden for tidsfristen.
Du kan kun benytte dig af din returret, såfremt varen returneres i samme stand og mængde, som du modtog den. Varens salgsværdi må ikke forringes. Hvis varen bliver beskadiget eller forringet og det skyldes manglende eller for dårlig indpakning, så mister du din fortrydelsesret. Ved køb af software og spil, der går under begrebet forseglede varer, bortfalder fortrydelsesretten.
Ved returnering genplaceres varen således i producentens originalemballage og pakkes forsvarligt ind i korrekt fragtemballage. Du må ikke påklistre mærkater eller skrive direkte på producentens originalemballage. Dette skal ske på fragtemballagen.
Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, refunderes den fulde købesum til dig via den samme betalingsmetode, som anvendes ved købet, hvilket kan tage op til 14 dage. Ved bankoverførsel er det derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer.
Mener vi, at betingelserne ikke er opfyldt, for at du kan udnytte fortrydelsesretten, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.
Det er vigtigt, at du ikke blot sender din vare retur, men giver wupti.com besked inden. Derfor beder vi dig udfylde returskemaet under Min wupti eller sende en mail til rma@wupti.com. Herefter afventer du blot svar om nærmere instrukser.
Transportskader
Alle transportskader skal meddeles hurtigst muligt til wupti.com’s reklamationsafdeling. Du kan benytte dig af reklamationsformularen på Min wupti.
Specielt for erhvervskunder - B2B (Business to Business)
Der er ingen returret medmindre andet er skriftligt aftalt. I så fald har kunden ret til at få returneret et beløb svarende til den af kunden erlagte pris for varen, når wupti.com har godkendt den returnerede vare. Fragtomkostninger, forsikring, gebyrer mv. returneres ikke.
Alle transportskader skal meddeles inden for fire hverdage til wupti.com’s reklamationsafdeling. Du kan benytte dig af reklamationsformularen på Min wupti.
Eksempler på varer der betragtes som beskadigede og derfor ikke kan tages retur:
Tv:
TV’et har ridser, som eksempelvis skyldes montering af vægbeslag o. lign.
Småelektronik i blisterpakker:
Tages som udgangspunkt ikke retur såfremt emballagen er åbnet.
Personlig plejeprodukter og hygiejneprodukter:
Tages retur selvom emballagen er brudt. Vi tager ikke varen retur, hvis den har været brugt. Dette gælder bl.a. barbermaskiner, bodygroomere, hårtrimmere, støvsugere og lignende.
Køkkenmaskiner:
Brugte køkkenmaskiner tager vi ikke retur.
Særlige forhold
Telefoner og GPS:
Varer kan ikke returneres, hvis software eller Imei-nummer er registreret på producentens hjemmeside.
Computere:
Der må ikke ligge personlige data på maskinen. Varer kan ikke returneres, hvis software eller serienummer er registreret på producentens hjemmeside.
Software og spil:
Vi tager kun software og spil retur i uåbnet stand, da vi således kan være sikre på, at licensen ikke er benyttet. Det vil sige, at hvis plomberingen er brudt, tager wupti.com ikke software eller spil retur.
8. Ansvar
wupti.com påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelse.
wupti.com påtager sig ikke ansvar for tab af data eller programmer i forbindelse med undersøgelse af reklamationer eller reparationer. Inden indsendelse af udstyr skal der være taget en fuldstændig backup af samtlige data på det indsendte udstyr.
wupti.com påtager sig ikke ansvaret for, at vores varer forårsager: indirekte skade eller følgestab, driftstab; tab af arbejdsfortjeneste, løn, indtægter, opsparing; tab, som du kunne have undgået ved rimelige foranstaltninger, herunder sikkerhedskopiering af alle data; skader på grund af force majeure.
wupti.com påtager sig intet ansvar som følge af køberens retsforhold over for tredjemand.
wupti.com kan ikke tage ansvaret for bortløbne husdyr i forbindelse med levering og montering. Det vigtigt, at hvis du ikke er hjemme ved levering, og eventuelle naboer låser op, at dine husdyr er lukket inde i et andet rum end der, hvor vi skal montere din vare.
Ovenstående gælder medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.
9. Levering og montering
Som udgangspunkt sender wupti.com varerne samme dag, hvis ordren er afgivet inden for normal arbejdstid. Dog har enkelte varer længere leveringstid, hvilket vil være anført på varen. Bestilte varer sendes om muligt samlet. Vi tager forbehold for udsolgte varer.
wupti.com estimerer normalt en leveringstid på max. fire hverdage
med forbehold for eksterne forhold, der ligger udenfor wupti.com’s indflydelse. Du vil naturligvis blive kontaktet pr. e-mail eller telefon, hvis dette bliver aktuelt.
Når din vare er afsendt, modtager du en mail med Track & Trace-oplysninger, så du kan følge pakken. Da alle vores leverandører desværre ikke er i stand til at sende Track & Trace-oplysninger, kan vi ikke garantere, at du vil modtage trackingoplysninger på alle produkter, som du bestiller på wupti.com.
Vores leverancer sker i samarbejde med anerkendte transportører og servicepartnere (Bring, GLS, DPD, Post Danmark, Danske Fragtmænd, Budstikken o.a.). Ved levering af større forsendelser, der foretages med fragtmænd, vil man typisk blive kontaktet en halv time inden levering. Varen vil blive leveret til kantsten (typisk til hoveddør), og man er således selv ansvarlig for opbæring af varen.
Levering til ikke brofaste øer
Såfremt varen leveres med Post Danmark, leverer wupti.com i hele DK, med undtagelse af Grønland og Færøerne. Ved brug af andre transportører leveres i hele Danmark, med undtagelse af ikke brofaste øer.
Ved levering af hvidevarer kan vi mod et tillæg på 499 kr. levere til Bornholm. Vi yder dog ikke montering, opbæring og andre serviceydelser. Til andre ikke brofaste øer kan vi levere hvidevarer til færgeleje mod forudgående aftale med wupti.com’s kundeservice. Kontakt kundeservice for yderligere information på
tlf. 70 10 12 70.
Levering inkl. montering af tv er ikke muligt til ikke brofaste øer.
Information om levering med PostDanmark
Levering til privatadresser
Forsendelser op til 20 kg. bliver leveret med Post Danmark til alle brofaste private adresser.
Hvis der ikke er nogen hjemme på din adresse, når posten kommer med din pakke, skal du efterfølgende selv hente pakken på nærmeste posthus/pakkecentral.
Bestiller du en vare, der vejer mere end 20 kg., og indtaster du din privatadresse som leveringsadresse, skal du selv afhente pakken på nærmeste pakkecentral/posthus. Når pakken er klar, får du en afhentningsanmodning fra Post Danmark.
Det kan være en fordel for dig, hvis du har mulighed for at oplyse en anden leveringsadresse for +20 kg. pakker, f.eks. en erhvervsadresse.
Du kan læse om baggrunden for Post Danmarks regler for privatpakker her: http://www.postdanmark.dk/cms/da-dk/files/fbprivatpakker_2009.pdf
Levering til erhvervsadresser
Via en erhvervsadresse kan du modtage alle typer pakker - også pakker, der vejer mere end 20 kg. Hvis du vælger at få dine varer leveret til en erhvervsadresse, vil pakken blive leveret direkte til denne, og du undgår dermed en tur på posthuset.
Levering af hvidevarer
Fri levering
Vælger du Fri levering, leveres din vare til første dør på gadeplan (udenfor). Vi sender dig en sms om, hvornår du kan forvente, at vi leverer, hvis du har oplyst mobilnummer ved din bestilling.
Ved Fri levering leverer vi mandag til torsdag i tidsrummet kl. 11-21 og i weekenden mellem kl. 8 - 20.
Levering når det passer dig
Vi ringer til dig, så vi sammen kan finde et tidsrum for levering. Leveringen samt eventuel opbæring og montering finder sted mandag til torsdag i tidsrummet kl. 11 - 21 og i weekenden mellem kl. 8 – 20.
Ved Levering når det passer dig leverer vi mandag til torsdag i tidsrummet kl. 11 - 21 og i weekenden mellem kl. 8 - 20.
Levering når det passer dig med opbæring
Vælger du Levering når det passer dig med opbæring, har du mulighed for at tilpasse leveringstidspunktet efter dit behov. Vi ringer til dig, så vi sammen kan finde et tidsrum for levering. Din vare leveres til første tilgængelige rum (indenfor).
Ved Levering når det passer dig med opbæring leverer vi mandag til torsdag i tidsrummet kl. 11 - 21 og i weekenden mellem kl. 8 - 20.
Levering når det passer dig med opbæring og montering
Vælger du Levering når det passer dig med opbæring og montering, har du mulighed for at tilpasse leveringstidspunktet efter til dit behov. Vi ringer til dig, så vi sammen kan finde et tidsrum for levering. Din vare bæres op og monteres, så den er klar til brug.
Ved Levering når det passer dig med opbæring og montering leverer vi mandag til torsdag i tidsrummet kl. 11 - 21 og i weekenden mellem kl. 8 – 20.
Vælger du montering, skal du have lovlige installationer til el og vand, og tilslutningen skal kunne ske uden
udskiftning af standardmonterede slanger, ledninger og stik.
Tjek dine installationer først - særligt omkring ældre installationer:
Du bør tjekke dine installationer, inden du får besøg af montørerne. Installationer over 8-10 år er ofte slidte
og rustne. Derfor er der stor risiko for, at installationerne ødelægges under montering. Montørerne har
ikke autorisation til at udføre VVS-arbejde, og derfor skal du sørge for, at dine installationer er holdbare.
Såfremt monteringen ikke kan ske på baggrund af ovennævnte, vil du blive faktureret for forgæves forsøg på montering DKK 499,-.
Der skal være følgende lovlige installationer tilstede, når montørerne kommer:
- HFI-relæ eller en lovlig jordforbindelse
Særligt for opvaske- og vaskemaskiner:
Vær opmærksom på følgende forhold:
- Let tilgængelig og fuld funktionsdygtig vandhane med kontraventil og udvendig gevindstørrelse på
1/2" eller 3/4", svarende til 19 eller 24 mm
- Er varen med Waterproof/Aquastop, skal vandhanen være hævet min. 30 cm over gulv eller
skabsbund
- Der skal være fast afløbsrør til vask med en diameter på mindst 30 mm
- Tilslutning af afløb foretages min. 60 cm og max. 90 cm over gulvet
- Ved montering af opvaskemaskiner med Aquastop skal der laves et hul på 10 cm i diamenter
nederst på den side af skabet, der vender ind mod det rum, opvaskemaskinen skal stå.
Boring af huller og vending af låger:
Montørerne kan ikke bore huller i dit inventar ved installation og udskifter ikke låger ved montering af
integrerbare produkter, f.eks. opvaskemaskiner. Vending af låger er heller ikke en del af monteringen. Har du behov for en lågevending, er det ofte beskrevet i varens brugsanvisning. Montørernes forsikringer dækker ikke skader
ved skrue- og skærearbejde.
Montering af indbygningsovne og kogeplader:
Montering og tilslutning af indbygningsovne og kogeplader indebærer montage i eksisterende hul/udskæring, samt tilslutning til lovmæssigt korrekt el-installation. Montøren har ikke mulighed for at bore huller, skære eller på anden måde tilpasse dit inventar. Det er derfor en forudsætning, at der er fysisk plads til at montere produktet. Vær opmærksom på, at kogeplader ikke fuges eller planlimes. Montøren er heller ikke ansvarlig for korrekt udluftning.
Montering af gaskomfurer og gasplader:
Montørerne kan ikke montere/tilslutte gaskomfurer og gasplader, da dette skal gøres af en autoriseret gas- og
vandmester.
Bortskaffelse af gammelt produkt
Vælger du Bortskaffelse af gammelt produkt, slipper du for besværet med selv at skille dig af med dit produkt.
Hvordan vi afhenter dit gamle produkt, afhænger af, hvordan du får leveret dit nye produkt. Ønsker du, at vi bærer det gamle produkt ud, skal du vælge Levering når det passer dig med opbæring eller Levering når det passer dig med opbæring og montering. Har du valgt Fri levering, afhentes det gamle produkt udenfor fra gadeplan.
Levering af TV - inkl. montering af tv og vægbeslag
Montering af tv indebærer bl.a. opmåling til og montering af vægbeslag, montering og indstilling af tv og eksisterende apparater samt bortskaffelse af emballage og evt. gammelt apparat. Montering af tv indeholder ikke opsætning af net-tv, kabelbakker mv..
Vælger du montering af dit tv, ringer vi til dig, så vi sammen kan finde et tidsrum for levering.
Du skal have lovlige installationer til el, og tilslutningen skal kunne ske uden udskiftning af standardmonterede ledninger og stik.
Følgende lovlige installationer skal være til stede, når montøren ankommer:
- HFI-relæ eller en lovlig jordforbindelse
10. Varemodtagelse
Når du modtager dine varer, skal du huske at kontrollere for eventuelle synlige skader.
Er emballagen beskadiget eller bærer præg af andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet men med forbehold for eventuelle skader på indhold.
Som udgangspunkt skal du aldrig kvittere for en vare, som du mener ikke lever op til det bestilte.
Når du afviser en vare
Kontakt altid kundeservice på telefon 70 10 12 70 eller kundeservice@wupti.com og meddel, at du har afvist varen.
Hvis emballagen er intakt, men du alligevel finder varen beskadiget eller defekt efter udpakning, skal du anmelde det til kundeservice på telefon 70 10 12 70 eller kundeservice@wupti.com .
Af bevismæssige årsager bør du kontakte os pr. telefon eller e-mail straks efter modtagelse.
Uanset om der er tale om synlige eller ikke-synlige skader, bør du kontakte kundeservice, der hjælper dig med at løse problemet.
11. Fragtomkostninger
På wupti.com er der fri levering på alle varer.
Hvis du returnerer en vare, fordi du har fortrudt købet, skal du selv betale fragtomkostningerne.
Ved reparation betaler wupti.com fragtomkostningerne i det tilfælde, at reparationsservice bekræfter, at skaden er dækket af garantien. Hvis skaden ikke er dækket af garantien, kan wupti.com bede dig om at betale fragten.
12. Forsikring
De gældende betingelser for ProCare forsikring finder du i Indkøbskurven, hvor du tilvælger forsikringen. Her kan du desuden printe de gældende forsikringsbetingelser. Klik her for yderlige information om forsikring.
Ved accepten af wupti.com's handelsbetingelser i forbindelse med købet af en ProCare forsikring tilkendegives det samtidigt, at forsikringsbetingelserne er læst.
|
|