Energimærkning



Hvad er energimærkning?
Energimærkningen er en obligatorisk, fælles europæisk mærkning af elektriske apparater til husholdningsbrug, bl.a. hårde hvidevarer. I EU arbejdes løbende med energimærkningen, så flere typer apparater vil efterhånden blive omfattet af mærkningen.
Energistyrelsen er ansvarlig for mærkningen i Danmark og har bedt Dansk Varefakta Nævn stå for administrationen og kontrol af mærkningen.

Spar energi og penge
Idéen med energimærkningen af hårde hvidevarer er, at du som forbruger kan få oplysninger om apparaternes energi- og vandforbrug og hvor effektivt de arbejder - en hjælp, så du kan vælge et apparat med lavt forbrug, der er billigt i drift. Du kan altså spare penge, samtidig med at du hjælper miljøet. Mærkning er også med til at gøre det nemmere for dig at sammenligne produkter, så du bedre kan vælge et produkt lige efter dine ønsker og behov.

Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside