Resident Evil 4: Wii Edition /Wii

Umbrella-organisationen er død og begravet, Raccoon City væk i en paddehattesky. Vi skriver nu et halvt årti efter begivenhederne i Resident Evil 3. Regeringen har officielt lukket og slukket for moderorganisationen bag de monstrøse efterdønninger af et uovervejet serumprojekt, og Leon S. Kennedy har søgt nye græsgange efter opløsningen af S.T.A.R.S. Som sikkerhedsagent i regeringen havde han håbet på en dagligdag med papirnusseri og - efter nogle år - et guldur, et håndtryk og en tidlig pension.

Skæbnen vil det imidlertid anderledes, og Kennedys uovertrufne erfaring i felten får ham desværre smidt på en recogniseringsmission, som han bittert kommer til at fortryde. Præsidentens datter er blevet bortført af gerningsmænd, der hverken har stillet krav eller tilkendegivet deres identitet; begge yderst atypiske forhold for enten en kidnapningssag eller terrorhandling. - Men da sporene så småt er begyndt at blive kolde, indløber der pludselig information om, at det bortførte pigebarn er blevet set nær en lille sydeuropæisk landsby.

Med spansk regeringseskorte bliver Kennedy sendt ind i området for at undersøge sagen, men kort efter han er blevet sat af, kører hans eskorte i fuld firspring ud over en skrænt og efterlader en totalskadet bil uden lig. Omtrent hér bliver Kennedy klar over, at noget er ravruskende galt, hvorimod jeg selv nok var bedre forberedt, idet jeg kender navnet på spillet.

Det er imidlertid en ringe sikkerhed, at man kender serien og dens præmisser, for med Resident Evil 4 har Capcom endevendt den fuldstændig, og jeg er virkelig begejstret for det, de har gjort spillet til.

Udover at vi med denne titel langt om længe er blevet frigjort af den gamle, fortærskede historie, som har fulgt de sidste seks spil, er en af de første store ændringer man bemærker, at man fra start befinder sig ude i det fri - langt pokker i vold ude i en skov med frit udsyn i alle retninger. Væk er de overdimensionerede, klaustrofobiske gamle villaer og buldermørke nætter. Det er efterår, solen står højt på himlen, og selvom vejret er lidt gråt, ligner det bare et oplagt påskud for en travetur i naturen.