Sådan sparer du penge på vask og tørring  

Vaskemaskinen og tørretumbleren er nogle hyppigt anvendte hvidevarer, der kan bruge meget energi, hvis man ikke kigger sig for. Læs denne artikel for at sikre dig, at du vælger maskiner der ikke unødigt belaster miljø eller pengepung.

Vælg den rigtige vaskemaskine – de gode råd

Der er flere vigtige forhold at være opmærksom på, når den miljøvenlige, energibesparende vaskemaskine skal i hus. Noget af det vigtigste er dog størrelse og energiklasse. Men også vandforbrug spiller en rolle.

Endelig skal du selvfølgelig huske, at din egen brug af maskinen kan gøre en stor forskel i forbrug af energi.

Overvej hvilken størrelse der er tilpas 

Vidste du, at de fleste nøjes med at vaske og tørre cirka 3 kg tøj ad gangen? Et godt råd er derfor at overveje, hvor stor kapacitet du rent faktisk har brug for. For jo større mængder maskinen er beregnet til, jo bruger den også i energi.

Gå efter energiklasse A+ eller derover

Naturligvis er energiklassen et rigtig godt pejlemærke. Vi anbefaler, at du går efter plusserne dvs. gerne A+++, som er bedste klassificering. Køber du en vaskemaskine mærket A+++ frem for A+, sparer du 1.100 kr. på din elregning!

Læg mærke til vandforbruget

Af energimærket fremgår også vandforbrug, som du også med fordel kan orientere dig om. En 9-kilos maskine må bruge godt 20 % mere vand end en maskine til 5 kilo.

Husk at bruge vaskemaskinen med omtanke

Selv med den helt rigtige vaskemaskine i hjemmet, er der stadig meget du kan gøre for at reducere forbruget.

  • Fyld maskinen op.
  • Vask dit tøj ved halv temperatur for at spare på elforbruget.
  • Vælg et kort program uden forvask, hvis tøjet ikke er ret snavset.
  • Pas på mængden af sæbe, da sæbe belaster miljøet.
  • Brug eddike i stedet for skyllemiddel – det er billigere og uskadeligt for miljøet.
  • Overvej at lufte i stedet for at vaske, hvis tøjet næsten ikke har været i brug.

Gode bud på en vaskemaskine med lavt forbrug

På grund af den voksende fokus på miljøvenlighed boomer markedet af energivenlige vaskemaskiner. Du har altså rigtig meget ”grønt” at vælge mellem. Her kan du se hele udvalget af vaskemaskiner med lavt forbrug

Herunder har vi fundet tre af de mest populære energibesparende maskiner lige nu. 

Vælg den rigtige tørretumbler – de gode råd

En tørretumbler har et højt energiforbrug. Og ligesom ved vaskemaskiner er der også for tørretumblere vigtige forhold at være opmærksom på, så du gør dit valg så energivenligt og besparende som muligt. 

Gå efter energiklasse A+ eller derover 

Vidste du, at det koster 6 kr. at tumble i en A-maskine, men kun 2 kr. hver gang du tumbler i en A+++-maskine? Der er altså mange penge at spare i det lange løb ved at vælge en energivenlig tumbler. Vi anbefaler derfor, at du altid går efter en tørretumbler i en så god energiklasse som muligt.

En kondenstørretumbler sparer mest på energien

En aftrækstørretumbler kræver et aftræk til det fri for at lede den fugtige og varme luft fra tørringen væk. Men tørretumblere i de bedste energiklasser er alle kondenstørretumblere med indbygget varmepumpe. En kondenstørretumbler bruger ikke aftræk og er oplagt til lejligheder.

Da den afgiver en smule fugt til rummet, er det en god idé at lufte ud, når du bruger den. En kondenstørretumbler afgiver dog langt mindre fugt, end hvis du hænger det våde tøj op.

Læg mærke til kondenseringseffektiviteten

Når du kigger efter en energibesparende kondenstørretumbler, er det vigtigt at være opmærksom på kondenseringseffektiviteten for at undgå problemer med fugt. De bedste tumblere kan kondensere 90 % af det vand, tøjet afgiver.

På energimærket angives kondenseringseffektivitet med en skala fra A-G. Vi anbefaler, at du vælger A for den højest mulige kondenseringseffektivitet.

Husk at tørre med omtanke

Selv med den helt rigtige tørretumbler i hjemmet, er der stadig meget du kan gøre for at reducere forbruget:

  • Sørg for at vaskemaskinen centrifugerer grundigt – så kræver tøjet mindre tørretid i tumbleren.
  • Overfyld ikke din tørretumbler – overfyld giver højere energiforbrug og krøllet tøj!
  • Rens fnugfilteret for at forkorte tørretiden og spare energi.
  • Ordn tøjet så det ikke er foldet eller knuget sammen – knudret tøj forlænger tørretiden!
  • Sortér tøjet så du kan tørre uld og akryl ved meget lavere temperatur end fx bomuld. 
  • Brug også tørresnoren af og til!

Gode bud på en tørretumbler med lavt forbrug

Du har mange muligheder inden for energivenlige tørretumblere, uanset om du skal have en kondenstørretumbler eller en tørretumbler til aftræk. Her kan du se hele udvalget af energibesparende tørretumblere.

Herunder har vi fundet tre af de mest populære energibesparende kondenstørretumblere lige nu.