Hvordan vælger jeg den rigtige bærbar?

Er din gamle computer blevet langsom eller trænger til en opgradering? Eller har du fået et nyt behov for brug af din bærbare computer i form af eksempelvis nyt studie? Her hos wupti.com vil vi meget gerne hjælpe dig med at træffe det rette valg i forhold til din nye bærbare computer, således du får en computer, der passer til netop dit behov, og dermed ikke får købt en model, der er utilstrækkelig i forhold til de opgaver, du skal bruge din nye computer til. Vi garanterer at vi altid har et stort udvalg af de største brands som Acer, Apple, ASUS, HP, Lenovo og Microsoft til stærke priser, således du kan regne med os som din foretrukne computerforhandler. 

Når du kigger efter en ny bærbar, kan det være en jungle at finde ud af, præcis hvilken model eller hvilket mærke du skal gå efter. Vi vil nu præsentere dig for nogle af de faktorer, der er de vigtigste i forhold til at træffe det rette valg af en bærbar computer. 

 

Den korte version

Se vores video for at få den korte version af vores guide til hvordan du vælger bærbar computer. Er du interesseret i en mere uddybende forklaring, kan du læse videre under videoen. 

 

Hvilken størrelse har jeg brug for?

Noget af det første du skal gøre op med dig selv, når du skal vælge bærbar, er hvilken størrelse du har brug for. Det handler om at finde den rette balance mellem ydelse og mobilitet – Har du eksempelvis brug for at have den bærbare med på farten, i tasken eller lign. kan man foretrække en mindre model på 13” eller 14” – Her er vægten ofte også tilsvarende lav. 15,6” kan også være en mulighed, og giver chancen for at få en lidt stærkere PC, end hvad der ellers findes på markedet i de mindre modeller. Skal du derimod bruge en bærbar til kontoret, kan 17,3” ligeledes være en god mulighed, da du får en god, stor skærm, der er behagelig at kigge på, og ikke fylder så meget som en stationær computer på skrivebordet.

Størrelsesguide:

  • 13,3” og 14”: Her får du ofte en lav vægt, mulighed for et ultra tyndt design og ofte en lang batteritid (afhængig af konfiguration og brug).
  • 15,6”: God størrelse skærm der kan give en rigtig god oplevelse ved brug i flere timer i streg. Derudover får du et tastatur i fuld størrelse med numeriske taster, der giver en mere ergonomisk tasteoplevelse.
  • 17,3”: Stor skærmstørrelse der giver et godt og behageligt billede. Derudover et tastatur i fuld størrelse med numeriske taster, der giver en mere ergonomisk tasteoplevelse.

 

 

Hvilken skærmopløsning skal jeg vælge?

Selvom størrelsen på skærmen har en stor betydning for oplevelsen af din nye bærbar, er det også vigtigt at tænke på skærmens opløsning. Des større opløsningen er, des skarpere billede får du. Skærmopløsningen følger de klassiske termer, du måske kender fra TV som HD, Full HD, QHD og 4K. Opløsningen er vigtig fordi du både får et mere tydeligt billede, samtidig med at du får mere plads på skærmen, hvis du vælger at gå et niveau op i opløsning. Derudover kan du med fordel kigge efter en skærm med såkaldt IPS-teknologi, der giver dig et skarpt billede fra alle vinkler.

Vi anbefaler en bærbar med Full HD for at få det skarpeste og bedste billede. 

 

Touch eller 2-i-1 - Hvad og hvorfor?

Der er sket meget på touch-markedet de senere år, og Windows 10 er skabt til at forbedre din oplevelse af touch. Touch-interaktionen føles helt naturlig for dig med blot en berøring, og kan løfte din oplevelse af en bærbar yderligere. Touch giver dig en unik mulighed for intuitiv interaktion med din bærbar, og derudover får du en lang række ekstra muligheder i form af de forskellige stande, således din bærbar er perfekt til film i sofaen i tablet brug eller de andre tilstande, så du kan dele dine bedste øjeblikke med andre. Du skal gå efter en computer med x360 funktionalitet for at få mulighed for at omdanne din nye computer fra en normal bærbar til fx tablet eller eller i ”telt” standen.
Her skelner vi mellem x360 funktionaliteten og en 2i1 enhed, hvor du kan tage tastaturet af, og dermed har en fuldt funktionel tablet.

Se nedenfor for illustration af mulighederne med touch.

Læs meget mere om Touch i Windows 10 her.

 

Hvilken processor skal jeg gå efter?

Processoren er computerens hjerne og skal vælges efter, hvor mange krævende opgaver og spil du har behov for, at din computer skal kunne. De bedste processorer findes i Intel Core i7-serien, og er samtidig den dyreste at anskaffe. Her får du dog også masser af ydelse til både spil og selv de tungeste opgaver.

Her skal du igen gøre dit behov op med dig selv: Hvis du udelukkende skal bruge til bærbare til tekstbehandling og internetsurfing, kan du nøjes med fx. en Intel Celeron eller Intel Pentium processor, der kan løse de mest basale opgaver og er billige i pris. Har du derimod behov for en bærbar, der kan give dig en større kvalitetsoplevelse og udføre lidt større opgaver – og flere opgaver samtidig – skal du op i Intel Core i3, i5 eller i7. AMD leverer ligeledes glimrende processorer, hvor A6, A8 eller A10 vil være at foretrække. Med andre ord: Skal du bruge din bærbare til gaming i de nyeste spil eller til meget tunge grafiske opgaver, skal du have en Intel Core i7 processor, mens du ved de fleste andre tilfælde kan nøjes med en Intel Core i5 processor, der er særdeles populær, og giver en stærk ydelse for pengene.

Ved nogle af de mindre, ultralette bærbare eller 2i1’ere finder du også processorer som Intel Atom eller Intel Core M. Disse processorer er kendetegnet ved at de kan bygges ind i en ekstremt slank bærbar, mens de samtidig bruger mindre strøm, der medvirker til en længere batteritid. Da de også afgiver mindre varme kan mange af disse ultraslanke bærbare fås helt uden blæser, hvorfor de er stort set er helt lydløse. 

Vi anbefaler minimum AMD A8 eller Intel Core i5 processor for at få en processor, der giver en super god allround oplevelse og stærk ydelse for pengene.

 

Harddisk - Hvilken og hvor stor?

Harddisken i din bærbare er der, hvor du lagrer dine data og hvor dit styresystem opererer. Du kan, groft opdelt, få fire forskellige slags harddiske; HDD(klassisk harddisk), SSD(Solid State Drive), Hybrid og Flash.

En HDD den klassiske harddisk der fås i to forskellige hastigheder. Derudover fås de i store størrelser op til 2 TB. Det er en relativt billig harddisk, der er nyttig til at lagre mange store filer og spil på eksempelvis en gaming computer, hvor meget lagerplads er et krav.

SSD er et alternativ, der vinder indpas i mange bærbare. SSD er væsentligt hurtigere end HDD, men koster også noget mere pr. gigabyte. SSD gør at du får en opstartstid på din PC på få sekunder, mens programmer og lignende ligeledes vil køre i meget høj hastighed. SSD findes i størrelser mellem 64GB og 512GB. Vælger du en bærbar på mellem 64 og 128 GB anbefaler vi, at du overvejer at tilkøbe en ekstern harddisk, hvor du kan lagre de filer, du ikke har plads til på din PC. Alternativt kan du på mange computere benytte SD kortlæseren til at udbygge med ekstra lagerplads på op til 128GB.

Hybrid er en blanding af de to, og er egnet til dig, der har brug for både lynhurtig håndtering af eksempelvis dit styresystem og visse programmer, men også har behov for at lagre mange filer på din bærbar. Dette findes på en del computere.

Flash-hukommelse findes på mange af de billige bærbare og den billigste løsning af harddiske. Disse kan fås helt ned til 32GB, men vil samtidig resultere i en meget billig bærbar, hvis det er dét, du er på udkig efter. Også her vil vi anbefale, at købe en ekstern harddisk eller udvide med at tilkøbe SD kort såfremt dette er muligt. Derudover kan du tilkøbe dig plads i skyen via diverse software som eksempelvis Microsoft Office, og dermed have masser af lagerplads tilgængeligt her.

Vi anbefaler en bærbar med minimum 128GB SSD, da du hermed vil være sikret den bedste oplevelse og god lagerplads til at opbevare dine filer på. 

 

Hvor mange RAM har jeg brug for?

RAM betegner din bærbares interne hukommelse, der bruges til at drive alle åbne programmer, og medvirker dermed også til at køre flere programmer samtidig. Antallet af RAM kan variere fra 4 GB og helt op til 32 GB.

På de mindste og billigste bærbare kan du få 2 GB RAM, som kan fungere til den basale computeroplevelse til de mindre opgaver som internetsurfing og lign. 4 GB RAM bruges til de lidt mere avancerede opgaver, og hvis du gerne vil udføre mere end én opgave ad gangen. Skal du bruge din computer til lidt mere krævende opgaver som video- og billedredigering eller skal den kunne håndtere mange, tunge programmer samtidig anbefaler vi en bærbar med 8 GB RAM, hvor du også er sikret for fremtiden. Skal du til gengæld bruge en gaming maskine eller skal du bruge til bærbare til at arbejde i de tungeste programmer, skal du muligvis overveje 16 GB eller mere.

Vi anbefaler en computer med 8 GB RAM for at sikre en god allround oplevelse til langt de fleste opgaver.

 

Grafikkort - Dedikeret eller delt?

På grafiksiden findes der også mange forskellige muligheder og modeller at vælge imellem. Kort sagt kan kategorien deles op i 2; delte og dedikerede grafikkort.

Et delt grafikkort ”låner” hukommelse fra computeren, og kan således uden problemer bruges til at spille mindre spil og afspille video. Dette er derfor tilstrækkeligt i mange tilfælde, hvis man ikke prioriterer muligheden for at spille spil i et større omfang, og mest har behov for at surfe på internettet, læse mails mv. Dette kan også have den fordel, at din computer holder strøm i længere tid, idet der ikke er noget dedikeret grafikkort til at tære på din batteritid.

Et dedikeret grafikkort fås i mange forskellige udgaver og i mange forskellige prispunkter. Du kan sagtens få et PC med et solidt dedikeret grafikkort til omkring 5000kr, men skal du spille de nyeste spil med den bedste grafiske oplevelse til følge, skal du ofte søge efter NVIDIA’s GeForce GTX serie eller AMD’s R9, som dog samtidig koster en del mere. Har du behov for dedikeret grafikkort er du ofte oppe i 15,6” eller 17,3” størrelsen. 

 

Ekstra - Hvad skal jeg ellers vide?

Styresystem: Grundlæggende har du to valgmuligheder: Windows 10 eller Apples iOS. Det er op til den enkelte at afgøre, hvilket styresystem som fungerer bedst til de behov man har. Apple roses ofte for den super gode brugeroplevelse og styresystemet belaster som oftest ikke din batteritid så meget som Windows, men koster derimod også lidt mere. Det skal også indføjes at ikke al software er tilgængeligt til mac, hvilket kan medføre udfordringer ved visse avancerede programmer.
Windows 10 er derimod opdateret til en helt ny og skarp brugeroplevelse, og har haft stort fokus på at skabe et styresystem, som er intuitivt for brugeren og spiller perfekt sammen med det nye touch univers, og de muligheder der kommer herved. 

Batteritid: Hvis du har behov for ofte at medbringe din bærbar på farten, på studiet eller lign. kan det være en fordel med lang batteritid. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvorvidt din bærbar ofte kommer til at stå derhjemme på skrivebordet, hvor der er strøm tilgængeligt, eller om du ofte tager den med dig. De fleste PC producenter opgiver allerede batteritiden på deres bærbare computere, og giver dig dermed en rettesnor at gå efter. 
Batteritiden afhænger altid af din bærbares hardware og de opgaver, du bruger computeren til, men som udgangspunkt anbefaler vi, at du altid kigger på en batteritid på mindst 4 timer, hvis du ønsker en bærbar, som skal medbringes på farten.

DVD-drev: De nyeste bærbare fås i højere og højere grad uden DVD-drev. De fleste programmer, spil mm. findes som oftest i download-versioner, og du har dermed ikke behov for andet end en internetforbindelse, for at holde dig opdateret med det nyeste software. Hvis du aligevel ønsker en bærbar med DVD-drev, kan du supplere med et eksternt drev, der kan tilsluttes via. USB. Disse drev kan du finde her.

Tastatur: Har du behov for at sidde med din bærbare i mørke, bør du overveje et bagbelyst tastatur. Dette vil give dig mulighed for at justere belysningen på tasterne, så du altid er sikker på, hvilken tast du benytter. Denne slags tastatur findes ofte på de lidt dyrere bærbare og på gaming-bærbare, da bagbelyst tastatur her er et must. 

Tilslutningsmuligheder: 

HDMI: I stort set alle bærbare findes der HDMI eller mikro-HDMI. Dette er vigtigt for dig for at kunne tilslutte ekstra skærm, eller slutte din computer til dit TV. 

USB: I alle nyere bærbare har den nye USB teknologi USB 3.0 vundet indpas. Denne teknologi giver langt hurtigere overførselshastighed end den tidligere USB 2.0 forbindelse. Derfor kan du, hvis du har behov for en ekstern harddisk, med fordel også kigge efter, om denne harddisk er kompatibel med USB 3.0.

USB-C: USB-C er den helt nye type af porte, som du i øjeblikket kun ser på de dyreste modeller af bærbare. Du kender den måske allerede fra strømporten på en MacBook. USB-C er skabt for at formindske antallet af porte i bærbare, som stadig bliver tyndere og tyndere i designet. og derfor ikke har plads til at rumme en traditionel USB-port. Du skal være opmærksom på, at USB type-C både kan være kompatible med strøm til din oplader, skærmbilledet og filoverførsler som traditionel USB, og derfor kan du have brug for en adapter eller et kabel, som kan forbinde din bærbare med de enheder som du ønsker. 

 

Nu er du nået til enden af guiden og er forhåbentlig bedre klædt på til at vælge den rigtige bærbar til dig. Nedenfor har vi lagt nogle af øjeblikkets mest populære bærbare, som du måske kan være interesseret i. Hvis du er interesseret i yderligere inspiration, kan du med fordel læse en af nedenstående guides:

Bærbar på budget? Læs artiklen om vores mest solgte bærbare under 4.000kr her.

Kender du typen? Læs mere om de forskellige typer af bærbare vi har i sortiment her.