Ofte stillede spørgsmål om levering og montering
 

1. Kan jeg selv slutte el til? 
Nej, det skal udføres af autoriseret el installatør.

2. Prøver I markisen af ved montage? 
Ja, montøren tester og justerer markisen ved endt montage.

3. Må markisen være helt vandret ved udfald?
Nej, der skal min. Etableres 10 graders fald.

4. Hvor meget falder markisen i cm. Ved 250 cm. Udfald? 
Ca. 40 cm.

5. Er det nok at skrue markisen fast i beklædning eller sternbrædt? 
Nej, markisen skal altid fæstnes i en bærende del af konstruktionen.

6. Falder markisen ned, hvis det blæser? 
Der er risiko for både materiel samt personskade, hvis markisen ikke køres ind i blæsevejr. (+7m/sek) Du kan nedbringe risikoen ved at tilkøbe en vindvagt, du skal dog stadig være opmærksom på dårligt vejr. 

10. Hvilken størrelse skruer skal anvendes hvis der skal monteres i træværket?
Til limtræ og massivt træ anvendes franske skruer 10 x 90 mm.

11. Skal beslagene sidde som anvist på tegningen?(Afvigelse ønskes fordi det ikke passer med spær afstanden.)
Som udgangspunkt JA, det er fikspunkter som gør, at markisen netop dér hænger mest stabilt. HVIS en afvigelse på beslagenes placering er tvingende nødvendig så er det vigtigt, at de sættes så tæt på markisens ”arme ” som muligt. Det er ved armene at belastningen er størst når markisen køres ind og ud. 

12. Kan det lade sig gøre at få den båret op på 3 sal eller højere?
Ja men kun ved køb af montage, det koster et tillæg på 625 kr. 
Der tages forbehold for at opbæring ikke kan lade sig gøre på modeller større end 3,60 M

13. Jeg vil gerne have den leveret ved ”det lille gule kolonihavehus” længst væk fra vejen - hvor det ikke er muligt at køre ned med bil.
Det kan vi desværre ikke imødekomme, markisen er tung og uhåndterlig for én mand og kan derfor kun aflæsses, hvor det er muligt at køre til med bil.

14. Præcis hvornår kommer montøren?
DEBEL oplyser kunden via tlf. og/eller mail, ca. en uge før montage.