Sony

Sony er en førende elektronikvirksomhed, der producerer nærmest al slags elektronik til din hverdag. Men hvor gammel er Sony? Hvorfor er navnet Sony? Og hvad er nogle af Sonys største hits?

Få svarene her

Sony har arbejdet med elektronik siden 1946

Særlig kendt er Sony i dag for TV, lyd-produkter, digitalkameraer og smartphones. Men efter anden verdenskrig stod den i første omgang på båndoptagere og radioere - faktisk byggede Sony Japans første båndoptager!

Særligt radioerne var med til at gøre Sony til en international nøglespiller, og i 1979 lancerede Sony det kæmpehit, der for alvor satte Sony på radaren: Nemlig den berømte Walkman: Verdens første transportable kassettebåndsafspiller!

Derfor lyder navnet Sony også velklingende i sammenhængen: Navnet kommer nemlig fra det latinske ord sonus, der betyder "lyd".

Sony TV - hvad skal du vide?

Sony er verdens tredje-største TV producent

Når du kigger efter nyt TV, har du meget vel set efter et Sony. Med stor ekspertise har Sony længe været blandt de førende, ikke mindst siden man i 2005 lancerede sine første LCD fladskærme. 

Sony har satset benhårdt på løbende udvikling med fokus på forbedring af teknik og billedkvalitet, hvilket har været med til at gøre Sony til den tredjestørste TV-producent i verden.

Alle prisklasser

Vælger du en Sony fladskærm i dag, får du noget af det mest moderne indmad og en fantastisk billedkvalitet til generelt set fordelagtige priser. Sony TV findes i alle prisklasser, fra avancerede 4K-modeller til mere simple Full HD-varianter.  

Læs om den vilde og utroligt tynde XC90 - KLIK HER

Sony med Android TV

Sony er hoppet med på Android TV-bølgen. Dette betyder, at fladskærmen bruger Android som styresystem ligesom fx din Sony smartphone. Android TV giver blandt andet nem deling af indhold fra smartphone, stemmestyring, åben netbrowsing og selvfølgelig: Adgang til apps fra Google Play.

Android TV findes i mange Sony TV.

Andre Sony hits

Sony fører et bredt sortiment. Lige fra lækre lydanlæg til små smartphones og avancerede kameraer. Glem heller ikke, at Sony står bag den populære spillekonsol, PlayStation. 

  • Smartphones: Sony Xperia er betegnelsen, der dækker over Sonys familie af smartphones og tablets. Særligt de vand- og støvsikre topmodeller i Z-serien nyder stor popularitet og kendetegnes bl.a. ved lækkert alu-design og stor ydelse. 
  • PlayStation: Helt tilbage i 1994 lancerede Sony deres spillekonsol i Japan. Den nærmest overtog markedet og efter kort tid hele verden. 
  • Kamera: Sonys udvalg af kameraer spænder lige fra små digitalkameraer til avancerede spejlrefleksmodeller. Senest tager Sony kampen op i forhold til actionkameraer, hvor Sony byder på flere modeller.