Print Forsikringbetingelser ud
WUPTI FULL CARE SERVICES OG FORSIKRING
Generelt:
- 4 års service på kundens adresse (for skærme gælder også et låne-tv i skadesperioden)
- 4 års 100 % garanti på alle tekniske fejl
- Ingen selvrisiko
- Ved totalskade får kunden – uden selvrisiko – et nyt produkt, der svarer til det oprindelige
- Pixelgaranti på alle produkter som indeholder skærm – uanset størrelse
- Burn in-garanti (fastbrændte billeder) på alle produkter som indeholder skærm – uanset størrelse
- Slitage på fjernbetjening, cd/dvd-drev, afspillere med mere
- Samtlige servicebesøg udføres af lokale teknikere
- Ved skade på mindre bærbare produkter, tilbyder vi afhentning på arbejdsplads eller andre steder, der måtte være mere belejligt for kunden
- Kunden vil opleve en kort reparationstid, da varen køres direkte fra kunden til værkstedet. Dermed kan en reparationstid, som før ville tage fire uger, nu nedbringes til under to uger
- WUPTI FULL CARE SERVICE er ved kundens side under hele forløbet, og holder kunden orienteret og tryg!
For HI-FI og dvd/optagere gælder endvidere:
- Rensning af cd/dvd, rensning af kontakter/knapper med mere
- Udskiftning af harddiske ved slitage
- Opdatering af software
For foto gælder endvidere:
- Udskiftning af slitagedele, rensning af kontakter og bevægelige dele, pixelfejl på skærme, opdatering af software
|
|
Forsikringsbetingelser
1.1 Hvem er dækket?
1.2 Forsikringsperiode
1.3 Hvor dækker forsikringen?
1.4 Forsikrede genstande
1.5 En SECURATOR-forsikring dækker
1.6 Selvrisiko
1.7 Forsikringen dækker ikke
1.8 Hvis der sker en skade
1.9 Erstatningsopgørelse
1.10 Forsikringen bortfalder hvis
1.11 Generelle bestemmelser
1.1 Hvem er dækket?
En
WUPTI FULL CARE SERVICE-forsikring dækker den oprindelige køber og ejer af produktet. Er produktet overdraget til tredjeperson, dækker forsikringen den, som senere på lovlig vis har erhvervet produktet eller bærer risikoen for det.
En
WUPTI FULL CARE SERVICE-forsikring dækker for det apparat, som er påført forsikringsbeviset, og for hvilket, der ved forsikringens tegning er betalt præmie.
1.2 Forsikringsperiode:
Med en
WUPTI FULL CARE SERVICE-forsikring er produktet er dækket i fire år fra første købsdato. Skaden skal være konstateret og anmeldt inden for denne fire år lange periode (for it-produkter gælder to år).
1.3 Hvor dækker forsikringen?
Forsikringen dækker i Danmark (eksklusiv Færøerne og Grønland).
1.4 Forsikrede genstande:
En
WUPTI FULL CARE SERVICE-forsikring dækker det på forsikringsbeviset anførte produkt.
1.5 En WUPTI FULL CARE SERVICE-forsikring dækker:
- Inde fra kommende funktionsfejl (mekanisk eller elektrisk sammenbrud), der betyder at produktet ikke kan anvendes.
- Funktionsfejl som følge af slidtage (også funktionsfejl i fjernbetjeninger).
- Burn-In (fastbrænding af kanallogo eller lignende).
- Enhver form for pixelfejl (undtaget er pixelfejl som følge af stød eller slag).
- Landsdækkende "Pick-up and return" (Hente og bringe service i forbindelse med reparation) - dog eksklusive ikke-brofaste øer.
Ved reparation af fjernsynsapparat, stiller
WUPTI FULL CARE SERVICE et gratis låne-apparat til rådighed i hele reparationsperioden.
1.6 Selvrisiko:
Der er ingen selvrisiko på forsikringen.
1.7 Forsikringen dækker ikke:
- Skade som følge af brand, tyveri og vand.
- Skade som følge af kortslutning, induktion, overspænding eller lignende.
- Indirekte skader eller tab (følgeskader).
- Fejl i og tab af software, data med videre.
- Batterier af enhver art.
- Servicebesøg, hvis der ikke konstateres en dækningsberettiget skade. Reparatøren kan i så fald opkræve kunden et servicegebyr til dækning af forbrugt tid og omkostninger.
- Skader eller fejl, som kan henføres til et uautoriseret indgreb i det forsikrede apparat.
- Skader der er omfattet af leverandør-, forhandler- eller fabriksgaranti.
- Såfremt serienummeret er fjernet.
1.8 Hvis der sker en skade:
En skade skal hurtigst muligt anmeldes til
SECURATOR enten på
www.securator.dk eller via telefon 70 220 730. Ved enhver skadeanmeldelse skal forsikringsbevisnummer oplyses.
1.9 Erstatningsopgørelse:
- Forsikringen erstatter med reparationsudgifterne.
- Skønnes reparationsudgifterne at overstige værdien af et teknisk tilsvarende produkt, erklæres produktet for totalskadet.
- Produkter der er blevet totalskadet, erstattes med teknisk tilsvarende produkt - dog højst den købspris der fremgår af forsikringsbeviset.
- Forsikringstageren er forpligtet til at anvende SECURATOR eller en af SECURATOR anvist reparatør til reparationer og/eller genleveringer dækket af en SECURATOR-forsikring.
- Der udbetales ikke kontanterstatning.
Særligt vedrørende fjernbetjeninger:
- Securator har ret til at erstatte med en universal fjernbetjening der funktionelt svarer til den beskadigede.
1.10 Forsikringen bortfalder hvis:
- Der med forsæt er tilbageholdt eller opgivet fejlagtige oplysninger af betydning for bedømmelsen af skaden.
- Forsikringstager med forsæt har fremkaldt forsikringsbegivenheden.
1.10 Generelle bestemmelser:
Forsikringen er tegnet gennem TrygVesta Forsikring A/S, CVR nr. 24 26 06 66 - og distribueres af SECURATOR A/S.
Stempelafgift er berigtiget efter Stempellovens § 70 og for forsikringen gælder forsikringsaftaleloven.
Denne forsikring indskrænker ikke rettighederne i henhold til køberetslige bestemmelser om garanti/reklamationsret, men udvider dækningen til fire år i alt (for it-produkter gælder to år).
Visse typer skader vil ligeledes kunne være dækket af andre forsikringer. Forsikringen dækker subsidiært i forhold til disse forsikringer.
Efter en totalskadeerstatning ophører forsikringen og kan ikke overføres til nyt produkt. Der tilbagebetales ikke præmie for eventuel restperiode.
Formidleren modtager provision for salg af forsikringen.
Kunden kan ved skriftlig henvendelse til formidleren få oplyst provisionens størrelse.
Eventuelle klager over forsikringen kan rettes til TrygVestas Kvalitetsafdeling på telefon 44 20 42 91 eller Ankenævnet for Forsikring på telefon 33 15 89 00 mellem klokken 10 og 13 eller via www.ankeforsikring.dk
Hvis tvister om forsikringsaftalen bringes for retten, afgøres disse efter gældende dansk lov ved danske domstole, samt efter retsplejelovens regler om værneting.
For forsikringen gælder i øvrigt reglerne i Forsikringsaftaleloven (FAL).
Stempelafgiften berigtiges efter stempellovens § 70.
Forsikringsgiver:
SECURATOR Borgergade 28, Thyregod
7323 Give
Telefon (+45) 70 220 730
Henvendelse ved uheld:
SECURATORBorgergade 28, Thyregod
7323 Give
Telefon (+45) 70 220 730
www.securator.dk