Tilpas udvalg Nulstil
Vælg pris valgt
Mærke Nulstil valgt
Type Nulstil valgt
Stel størrelse Nulstil valgt
Hjul størrelse Nulstil valgt
Udvendige/Indvendige gear Nulstil valgt
Batteri Nulstil valgt
Sammenlign
3 produkter

Find din nye elcykel her

Elcykler bliver mere og mere populære, og udvalget af elcykler bliver derfor større og større.

Her på siden ahr vi samlet et stort udvalg af lækre elcykler i høj kvalitet til både damer og herrer. Du finder de helt klassiske herrecykler og de klassiske damecykler med lav indstigning og komfortabel siddeposition. Derudover finder du nogle modeller, der er mere sporty.

Vælg en elcykel med det rigtige størrelse batteri

Du finder elcykler med 3 foskellige batterikapaciteter:

  • 6,6 AH giver en distance på ca. 30-40 km pr. opladning
  • 7,8 AH giver en distance på ca. 40-50 km pr. opladning
  • 10,2 AH giver en distance på ca. 50-60 km pr. opladning

Vi anbefaler, at du ikke vælger det batteri, der kun lige nøjagtig dækker dit behov. Dvs. cykler du tæt på 40 km om dagen, vil vi anbefale et 7,8 AH batteri, da du dermed har lidt større luft i kapaciteten, hvilket på sigt kan være en fordel.

Læs mere om batteriets levetid

Når du bruger elcyklen vil du naturligvis slide på batteriet over tid. Men der er flere faktorer, der er med til at påvirke batteriets levetid. 

  • Din egen indsats: Jo hårdere du selv træder i pedalerne, jo længere levetid vil batteriet have. Hvis du kører med en indsats på omkring 50%, vil du få op til 50% flere opladninger, end hvis du kun kører med en egenindsats på 20%.
  • Brugerens vægt: Jo tungere brugeren er, jo færre opladninger kan man forvente at få ud af batteriet. En bruger med en vægt på 75 kg vil eksempelvis få ca. 15% flere opladninger end en bruger på 100 kg.
  • Dæktrykket: Hvis du kører rundt på halvflade dæk, belaster du batteriet unødigt. Kører du med normalt dæktryk bruger du ca. 20% mindre strøm og du vil samtidig få ca. 35% flere opladninger.

Opladning af elcyklers batteri

Vi anbefaler at du oplader batteriet på din elcykel hver gang, du har brugt cyklen. De hyppige opladninger er med til at optimere batteriets levetid. Batteriet skal oplades indendørs ved almindelig stuetemperatur. Du kan vælge at tage batteriet af, eller du kan lade det blive siddende på cyklen, mens du oplader det.

Husk opladning må kun finde sted med den medfølgende oplader.

Hvad skal du være opmærksom på hvis elcyklen stilles væk i en periode?

Hvis du ikke skal bruge din elcykel i en længere periode fx om vinteren, er der nogle enkelte ting, du skal være opmærksom på:

  • Batteriet skal lades fuldt op, inden cyklen sættes væk.
  • Mindst én gang om måneden bør du give batteriet en 24 timers opladning for at holde batteriet fuldt opladet.
  • Opbevarer du elcyklen udendørs eller i et uopvarmet lokale, anbefaler vi, at du afmonterer batteriet og opbevarer det ved stuetemperautur.