Tilpas udvalg Nulstil
Vælg pris valgt
Mærke Nulstil valgt
Sammenlign
1 produkter

Tre gode pointer om robotgulvvaskere

Nu er det slut med at ligge på knæ for at få vasket dine gulve! Efter robotstøvsugere har indtaget støvsugermarkedet er tiden nu kommet til at få en robotgulvvasker i hus: En hurtig, effektiv og systematisk rengøringsrobot.

Hvordan virker en robotgulvvasker?

Robotgulvvaskere ligner til forveksling robotstøvsugere, men forskellen er stor og mærkbar. Du kan nu spare endnu mere tid og få skinnende rene gulve. Inden du tænder robotten, skal den oplades, tanken til det rene vand skal fyldes med vand og sæbe (se vejledningen for den enkelte maskine), og så er det ellers bare at trykke på Start og nyde, at robotten gør arbejdet for dig. Der er to separate tanke i en robotgulvvasker, en til det rene vand og en til det beskidte vand. Robotten hælder således det rene vand ud af den ene tank, vasker gulvet og suger det beskidte vand op i den anden tank.

Robotgulvvaskere finder selv vej uden om gulvtæpper, men vasker alle jævne typer af gulve med plane overflader, lige fra linoleum til flisegulve, badeværelsesgulve og parketgulve. Efter endt vask skal tanken med det beskidte vand selvfølgelig tømmes og maskinen rengøres, hvilket klares nemt og hurtigt.

Hvad skal jeg være opmærksom på inden jeg køber?

Arbejdsområde. Det er forskelligt for robotterne, hvor stort et areal de dækker pr. gulvvask. Du kan derfor se under specifikationerne på den enkelte robotgulvvasker, hvor mange kvm. den kan vaske pr. opladning/påfyldning.
Trappesensor. De fleste robotter har trappecensor, så din robotgulvasker kan arbejde uden at falde ned ad trapper.
Lydniveau. Lydniveauet kan variere, så se på den enkelte robot hvor højt det er. Nogle robotter er så støjsvage, at de sagtens kan vaske dit gulv om natten uden at nattesøvnen forstyrres.
Kombi-robotter. Nogle robotter er kombinerede støvsuger og gulvvaskerobotter, dette vil også fremgå af specifikationerne.

Sammenlign og find den rigtige!

Specifikationer findes på alle vores produkter hos wupti.com. De giver dig mulighed for at sammenligne flere produkter med hinanden. Finder du eksempelvis flere robotgulvvaskere du synes om, kan du klikke i ”sammenlign” boksen ved hvert produkt og derefter på ”sammenlign”-knappen øverst på siden. Herefter vil specifikationerne på dine udvalgte produkter blive vist side om side, så du nemt kan overskue og sammenligne produkterne.