HISTORIE

Over 65 år med passion og vision som nøgleord

SMEG blev grundlagt af Vittorio Bertazzoni fra Guastalla, en lille norditaliensk by i nærheden af Reggio Emilia, og koncernen er i dag en af Italiens førende producenter af hvidevarer. Bertazzoni-slægtens historie som iværksættere strækker sig helt tilbage til det 19. århundrede, hvor medlemmer af familien oprindeligt ernærede sig som grovsmede for senere at give sig i kast med design af køkkener.. De første Bertazzoni-designede køkkener blev præsenteret ved verdensudstillingen i Milano i 1906.

Smeg blev grundlagt i 1948 i en tid kendetegnet ved økonomisk vækst og massiv urbanisering, der indvarslede en gennemgribende ændring af samfundsstrukturen. Radikale livsstilsmæssige forandringer, det relativt nye kernefamiliekoncept og den drastiske stigning i antallet af kvinder på arbejdsmarkedet var alt sammen medvirkende til at give Smeg inspiration til at udvikle produkter, som kunne imødekomme de stigende teknologiske krav og revolutionere hverdagslivet. Hvidevarer blev statussymboler og ændrede vores livsstil for evigt, i og med at det huslige arbejde blev langt lettere (eller ligefrem sjovt!) med mere fritid til følge.


I sidste halvdel af 1950'erne lancerede Smeg et af verdens første gaskomfurer med automatisk tænd/sluk-funktion, ovnsikkerhedsventil og stegetidsprogrammering/timer. I 1963 blev serien af vaske- og opvaskemaskiner lanceret, og i 1970 kunne man præsentere en verdensnyhed i form af en opvaskemaskine på 60 cm med plads til 14 kuverter. I midten af 1970'erne var Smeg de første på markedet med indbygningskogeplader og -ovne, og man indgik samarbejdsaftaler med internationalt anerkendte arkitekter og designere. I 1990'erne udvidede Smeg sortimentet med en række nye produkter, heriblandt køkkenvaske, emhætter og farvestrålende køleskabe i retrostil, som snart blev designikoner overalt i verden.


Efter igennem mange år at have befæstet sin position i hvidevarebranchen har Smeg nu også etableret sig inden for andre områder via erhvervsorienterede divisioner, som udvikler produkter til restaurationsbranchen og instrumenter til medicinal- og sundhedssektoren.

Smeg drives i dag af tredje generation af Bertazzoni-familien, og videreførelsen af familietraditionen afspejles af koncernens navn, som er et akronym forSmalterie Metallurgiche Emiliane Guastalla, eller "metalemaljeringsfabrikken fra Guastalla".

 

Se videoen om SMEGs historie

 

ITALIENSK STIL

ITALIENSK DESIGN I TOPKLASSE OG EN PASSION FOR INDRETNINGSSTIL

Knowhow, kreativitet og stil. Det er de kvaliteter, der udspringer af Smegs italienske identitet og vidner om koncernens bestræbelser på at skabe unikke brugsgenstande.
Hvis vi ser bort fra det rent æstetiske, udspringer koncernens identitet naturligvis af dens italienske rødder og det faktum, at Smeg er passionerede med hensyn til alt, hvad de beskæftiger sig med.

Hos Smeg har de en målsætning om at afspejle de dyder, der kendetegner italiensk design, eksempelvis elegance, originalitet og produktkvalitet.

Smegs produkter, lige fra retrokøleskabe i halvtredserstil til kogeplader i rent stål, kan således betegnes som inkarnationen af italiensk stil. De er trendsættende og smagsdannende, og som slutbruger er man sikret et produkt med kvaliteter langt ud over det rent praktiske og funktionelle plan. Med denne filosofi som udgangspunkt har Smeg iværksat projekter i samarbejde med førende designere og arkitekter samt interne udviklingsprojekter med det formål at analysere aktuelle smagspræferencer og markedstendenser.