Wuptis guide univers > Rengøring af vaskemaskine

Undgå sur lugt i vaskemaskinen

En vaskemaskine kan efter nogle års brug komme til at lugte sur. Derfor er det vigtigt at sørge for at rense den. Nogle af årsagerne til, at din vaskemaskine lugter surt, muggent eller jordslået kan f. eks. skyldes overdosering af sæbe, at afløbsslangen er monteret forkert, snavs i vandlåsen eller at lågen har været lukket til i længere tid.

1. Rengøring og vedligeholdelse af vaskemaskinen

En vaskemaskine kan ofte indeholde mere snavs end man kan se med det blotte øje. Det gælder især sæberester og snavs i gummibælgen.

Den bedste måde at vedligeholde din vaskemaskine på, så den holder i mange år, er bl.a. at rengøre sæbeskuffe løbende, at lade lågen stå åben efter vask, så fugten kan slippe væk, og vaske ved højeste temperatur - gerne uden tøj i maskinen.

2. Forkert sæbedosering

Noget af det der kan forkorte maskinens levetid, er forkert dosering af både vaskepulver og skyllemiddel. Overdosering kan sætte sig som belægning på tromle og varmelegeme, hvilket kan efterlade pletter på tøjet og forårsage lugtgener.

Dette kan man imødekomme ved at tilpasse doseringen til den anbefalede mængde på vaskepulverets pakke, eller man kan vælge at anskaffe sig en vaskemaskine med automatisk sæbedosering.

Se vores vaskemaskiner med sæbedosering

3. Rengøring på ydersiden

En simpel vej til vedligeholdelse af vaskemaskinen, er rengøring af maskinens ydre dele som bl.a. sæbeskuffe, låge og gummibælg. Disse kan rengøres med et mildt rengøringsmiddel og tørres efter med en klud. Man kan med fordel benytte sig af husholdningseddike til sæbeskuffen og kloropløsning til gummibælgen, især hvis den er jordslået.

4. Afkalkning

Korrekt afkalkning forlænger vaskemaskinens levetid. Behovet for afkalkning afhænger af hvor ofte du vasker og af vandets hårdhed. En almindelig familie bør som udgangspunkt afkalke sin vaskemaskine en gang om måneden. Man tilsætter blot et afkalkningsmiddel til sæbeskuffen, og kører en almindelig vask ved 60-90 grader. Den specifikke dosering kan du læse dig frem til på rengøringsmidlets beholder.

Anbefaling af afkalkningsmiddel

Tilbehør til rengøring af dine hvidevarer