Kurv 0

Hasbro Frozen

Historien om søstrene Anna og Elsa har ikke bare taget verden med storm en gang, men hele to gange. I Disneys store hit Frost møder du igen prinsesserne, Kristoffer, Sven og Olaf, og sammen tager de dig med på nye eventyr hvor de må kæmpe mod isens forbandelse. Lær kongeriget Arendal bedre at kende med Wupti’s udvalg af Frost produkter.

Frost er en historie inspireret af H.C. Andersens ""Snedronningen"" med et vidunderligt Disney twist. Vi føres til det smukke Arendal, hvor vi møder de to søstre Anna og Elsa. Da de er yngre opdager Elsa, at hun har magiske kræfter, hvor hun kan kontrollere sne og is. Ved et uheld skader Elsa Anna med en is splint, mens de leger sammen. Af frygt for, at Elsa ikke vil være i stand til at kontrollere sine kræfter, bliver søstrene adskilt fra hinanden af deres forældre.

År senere mister forældrene deres liv i et frygteligt skibsvrag, og det er Elsa, der skal overtage tronen i Arendal. Under kroningen mister Elsa kontrol over sine kræfter og dækker hele Arendal til med sne. Elsa bliver bange og løber væk. Tilbage i Arendal står Anna, og hun beslutter sig for at redde sin søster og tager ud efter hende. På rejsen efter Elsa møder Anna iseksperten Kristoffer, rensdyret Sven og snemanden Olaf. Sammen tager de ud efter Elsa for at få hende til at tilbagebringe sommeren. Dette er startskuddet for historien i Frost, hvor Anna finder sit heltemod, og Elsa lærer mere om sine magiske kræfter og finder ud af, at kræfterne ikke er noget at være bange for.

Den første Frost-film udkom i 2013 og blev et stort hit, og den længe ventede efterfølger udkom i 2019. I efterfølgeren møder vi søstrene igen 3 år efter den første film. I Frost II skal søstrene, Kristoffer, Sven og Olaf ud på nye eventyr for at redde Arendal. Dette eventyr fører os dybere ind i historien om Arendal, og søstrene opdager, at der er sket ting i Arendal historie, der skal gøres godt igen.

Frost er blevet et af Disneys helt store hits. Filmene er fyldt med pigekraft, hurtighed, spænding, og publikum føres gennem en magisk verden, mange ikke vidste, at der var fantasi til. Frost-karakterne har alle noget, som du som publikum kan nikke genkende i, for eksempel Annas mod, Elsas frygt og styrke og ikke mindst Olafs kærlighed til varme kram. Frost er ikke kun en film, der kan nydes på skærmen, men Frost har også taget skridtet ud som en musical på Broadway, hvor det er en kæmpe succes, og du kan også finde mange gode produkter fra Frost, såsom dukker, legetøj og kostumer. Med andre ord er det let at gå tilbage til Arendal og møde Anna, Elsa og alle de andre.