Kurv 0

Philips kaffemaskiner

Du kan få en kaffemaskine fra hollandske Philips til alle livets kaffestunder – og til alle forbrugsmønstre af kaffe. Har du en glubende kaffetørst eller brug for at lave kaffe til mange på en gang, finder du de traditionelle filter kaffemaskiner fra Philips, der kan klare det. 

Værd at vide om Philips kaffemaskiner

Fordele ved Philips kaffemaskiner:

  • Kaffemaskiner til ethvert kaffebehov
  • Rengøringsvenlige og praktiske maskiner
  • Mange modeller brygger direkte i termokanden

Danskerne hører til nogle af de mest kaffetørstige mennesker i verden – også selv om vi ikke drikker kaffe på helt samme måde, som vi gjorde tidligere. Tidligere gik vi udelukkende efter den opkvikkende virkning og var lidt ligeglade med både kvaliteten af kaffebønnerne og hvordan kaffemaskinen behandlede og udnyttede dem under brygningen.

Ja, engang var det ligefrem kutyme, at kaffen lige blev varmet, hvis den var blevet kold. Det var i Madam Blå’s tid, hvor det heller ikke var unormalt at drøje kaffen med kaffeerstatning, selv om Anden Verdenskrig for længst var forbi.
 

Kaffebrygning med respekt for kaffebønnen

Sådan har vi det ikke i dag. For dels har vi taget de franske og italienske kaffetraditioner til os, og dels går vi mere op i kaffebønnernes kvalitet og oprindelse – siger vi da. Det har samtidig betydet, at den gammeldags kaffemaskine i flere år blev fortrængt af andre løsninger.

Meget populær var de såkaldte kapselmaskiner. Her kunne du få de samme gode kaffedrikke, du kendte fra kaffebaren, som nemme og praktiske kapsler, hvor du kun skulle tilsætte tryk og varmt vand. Her var Philips nogle af de første på markedet med deres Senseo-løsning.

Dem som går endnu mere op i kaffens kvalitet anskaffer egen kaffekværn, mælkeskummer og espressomaskine. Sidstnævnte finder du også i Philips righoldige sortiment af kassemaskiner.
 

Den klassiske kaffemaskine er på vej tilbage

Men dels er økonomien ved både kapsel- og espressomaskiner en helt anden end ved en traditionel kaffemaskine, og dels bliver det hurtigt besværligt, når først der skal laves kaffe til mange.

Det har fået mange til at genindføre den klassiske kaffemaskine i husholdningen igen. For selv om du stadig køber nogle af de ekstra gode kaffebønner, og selv maler dem, giver den gode, gammeldags kaffemaskine stadig den billigste og hurtigste kop kaffe.

Til de moderne kaffedrikkere har Philips skabt en række kaffemaskiner, der giver alle de kendte fordele og samtidig omfavner vores nye præferencer. Således kan du både få kaffemaskiner med indbygget kaffekværn og kaffemaskiner, der brygger direkte ned i kanden. Det første giver en bedre smag på kaffen og det sidste sikrer, at kaffen holder sig varm og drikbar længe – uden at komme til at smage som om den har stået på kanden hele dagen.
 

Køb en kaffemaskine fra Philips med hurtig levering

Bestiller du din Philips kaffemaskine online på wupti.com, leverer vi hurtigt.