Kurv 0

Motionscykler

Cykling på en motionscykel er alsidig træning. Motionscyklen er god til nybegynderen, til den øvede, og til dig, der skal genoptræne efter en skade. Her på siden finder du et stort udvalg af motionscykler til enhver. Få også hjælp til at vælge den rette motionscykel nederst på siden.

Træning, der passer til alle

Motionscykler til ethvert behov

Motionscyklen hører til blandt de mest populære motionsmaskiner, og det er der nok især én grund til. Uanset dit træningsniveau, så kan træning på en motionscykel udfordre dig på en fornuftig måde.

For nybegyndere og folk der skal træne op efter en skade eller en operation er motionscyklen ideel. Cykling er generelt en meget skånsom motionsform, hvor du kan få pulsen op uden at belaste sener og led. Dermed nedsættes risikoen for overbelastningsskader markant. Og du kan træne uanset din nuværende fysisike form. Der findes motionscykler og kondicykler specielt designet til dig, der har brug for ekstra rygstøtte i forbindelse med træningen.

Hvad karakteriserer en motioncykel?

Der findes både spinningcykler og motionscykler, som egentlig minder meget om hinanden, da de begge bygger på cykling som motionsform. Men der er væsentlige forskelle, som er vigtige at tage hensyn til, når du vælger en motionscykel.

En motionscykel minder i konstruktion om en almindelig city bike eller shopper cykel. Det vil sige, at du sidder mere oprejst, end du gør på en spinningcykel. For mange kan dette være en mere behagelig siddeposition, men samtidig egner den mere oprejste position sig ikke særlig godt til intens træning, da du ikke kan stå op på cyklen på samme måde. Sadlen på en motionscykel vil også være mere behagelig end den mere racer-lignende sadel på en spinningcykel.

En af de helt store fordele ved en motionscykel er, at den har mange træningsprogrammer, som du kan følge. Så hvis du ikke er så erfaren i at planlægge dit eget træningsprogram, er det meget nemt at tænde for programmerne på motionscyklen. Nogle motionscykler har helt op til 32 forskellige træningsprogrammer, så din træning bliver alsidig og varieret.

Leder du efter en spinningcykel?

For dig der gerne vil dyrke intensiv motion, er en spinningcykel det oplagte valg. Her får du en række manuelle indstillingsmuligheder, der gør træningen udfordrende og krævende - men igen er det dig, der bestemmer, hvor krævende træningen skal være.