Kurv 0

Stationær eller bærbar computer?

Det er en klassisk konflikt: Hvad kan den bærbare som den stationære ikke kan og omvendt? Og hvilke egenskaber er mest rigtige i din situation? Der er mange ting at være opmærksom på forud for købet.

Stationær vs. bærbar - de hurtige overvejelser

Bærbar computer

Hvad er fordelele ved at vælge en bærbar:

  • Nem at tage med på farten
  • Fylder ikke særlig meget
  • Fleksibel i forhold til arbejde, studie og fritid

 

Stationær computer

Hvad er fordelene ved at vælge en stationær:

  • God som hjemme computer
  • Ofte en kraftigere computer i forhold til prisen
  • Bedre ergonomi med seperat tastatur og mus 

Primært i hjemmet eller også meget på farten?

Det er en klar forudsætning forud for ethvert køb af computer, at du grundigt overvejer dine behov og i hvilke situationer du vil få brug for computeren. Derfor kan der ikke gives noget universelt svar på, om en stationær eller bærbar computer er bedst - det vil afhænge af dine behov.

Bærbar computer: Rejser du meget og har du tit brug for en computer undervejs, skal du vælge en bærbar computer med lang batteri-tid og lav vægt. Er det vigtigt, at du kan tage computeren med dig rundt i hjemmet eller over til venner eller familie er den bærbare computer også det eneste rigtige. Husk også at få dig en god computertaske, så din bærbare computer ligger godt beskyttet mod stød og fugt, når du er undervejs.

Stationær computer: Bruger du din computer primært i hjemmet, og har du ikke lyst til at kunne tage den med dig, så er den stationære computer en god løsning. Den stationære computer er ikke bare stærkere, de mulige skærme er også generelt større end på en bærbar computer, hvilket gør oplevelsen markant mere behagelig og overskuelig.

Se udvalget af bærbar og stationære compuere