Kurv 0

Hvad skal robotstøvsugeren Robert kunne?

Hvorfor slæbe en støvsuger efter dig, når den kan klare opgaven selv? Med en robotstøvsuger i hjemmet har du hænderne fri til andre ting. Er du i tvivl om, hvad din robotstøvsuger skal kunne, så læs med her.

Robotstøvsuger: Et stærkt supplement

I en travl hverdag kan det være svært at få tid til støvsugningen. Her er robotstøvsugeren din bedste ven:

Moderne robotstøvsugere er markant bedre end for bare få år siden, og i mange tilfælde kan de programmeres til automatisk at rengøre op til syv dage om ugen, fx mens du er på arbejde. Ved at støvsuge oftere end du ellers ville have haft tid til, får du et bedre indeklima. En robotstøvsuger suger stadig ikke helt så effektivt som en almindelig støvsuger. Mange vælger da også at lade robotstøvsugeren stå for den daglige rengøring, mens de har en almindelig støvsuger, som tages i brug når huset skal støvsuges helt i bund. 

Fordele

  • Fuldautomatisk støvsugning
  • Nogle modeller kan times til daglig støvsugning, fx mens du er på arbejde
  • Fylder ikke meget er nem at lade op
  • Lavt energiforbrug

Ulemper

  • Suger stadig ikke så effektivt som de traditionelle støvsugere
  • Ved nogle overflader suges der mindre effektivt (virker bedst til hårde gulve)
  •  Forholdsvist dyre   

Når du vælger robotstøvsuger

Står du over for at købe robotstøvsuger, så er der især tre ting, du skal kigge efter:

  • Batteritid: Jo længere batteritid, jo større overflade kan robotstøvsugeren nå at dække.  Mange robotstøvsugere leveres derudover med ladestation, så robotten automatisk kører tilbage og lader op efter endt rengøring.
  • HEPA-filter: Også robotstøvsugere findes med allergifilter. Et HEPA-filter fanger de små partikler, som kan resultere i allergi og astmasymptomer. Husk, at jo højere filtreringsniveau (fx HEPA-12), jo flere partikler bliver der opfanget.
  • Tilbehør: Du kan få et væld af forskelligt tilbehør, og tit følger det med, når du køber støvsugeren. Til udvalgte dyrere modeller følger der en fjernbetjening med.
  •  

Få det optimale ud af din robotstøvsuger

1. Vælg den rette model af robotstøvsuger  

Der findes et utal af robotstøvsugere på markedet, så se efter, om den model, du ønsker, kan nå hele dit boligareal på en opladning, om den kan bruges på din type gulvunderlag, om den evt. kan programmeres til at køre, når du ikke er hjemme. Og kig evt. efter, om den har sensorer, der forhindrer, at den falder ned ad trapper eller kan kører over dørkarme.

2. Gør dit hjem robotstøvsuger-venligt  

En robotstøvsuger skal have en vis størrelse for at kunne rumme støv og snavs, og derfor har de en vis diameter og kan ikke nødvendigvis komme ind i alle hjemmets kringelkroge. Sørg derfor for at gøre dit hjem så robotvenligt, så du sikrer, at robotten kan nå ind i alle hjørner og under sofaen. De fleste robotstøvsugere har sensorer, så de ikke støder hårdt ind i ting, men overvej alligevel, om du har vaser eller skrøbelige ting på gulvet. Tjek også for snore til persienner, småt legetøj mm. Har du dørtrin i dit hjem skal du også være opmærksom på, om robotstøvsugeren kan kommer over de fleste modeller kan tage op til 1,5- 2 centimeter.

3. Læs manualen  

Det giver måske sig selv, men mange robotstøvsugere har smarte funktioner, du måske har overset. Det er også i manualen, du finder gode råd til, hvordan netop din robotstøvsuger skal vedligeholdes.

4. Rengør robotstøvsugeren  

Alle robotstøvsugere er poseløse og skal med jævne mellemrum have tømt deres opsamlingsskuffe. Husk også at fjerne hår fra børsterne. Har du en hun er det især vigtigt, at du får fjernet hundehår fra robotstøvsugeren for det bedste resultat. Oplever du, at din støvsugning bliver mindre grundig, kan du evt. rense robottens sensorer, der måler, hvor beskidt dit gulv er.

5. Tænk over placeringen på ladestationen 

Det er oplagt, at sætte robottens ladestation under f.eks. din sofa, så den ikke ses, når den ikke er i brug. De fleste støvsugerrobotter finder selv tilbage til deres ladestation, når de er ved at løbe tør for strøm eller er færdige. De fleste har desuden en fjernbetjening eller app til at starte den. Men overvej dog alligevel hvor nem adgang du vil have til robotten, når du f.eks. vil tømme den eller rense den.

Se hele udvalget af robotstøvsugere her.