Kurv 0

Hvilken støvsuger er bedst?

..det er spørgsmålet. Der afhænger af dit behov. Bliv klogere på forskellene her. Se også, hvilke andre egenskaber, du skal være opmærksom på.

...det er spørgsmålet. Der er fordele og ulemper ved begge typer. Bliv klogere på forskellene her.  Se også, hvilke andre egenskaber, du skal være opmærksom på. 

1. Støvsugere med pose

Snavs og skidt opsamles i en pose. Og når posen er fuld - så skal du tømme den den og sætte en ny i. Du har altså nogle løbende udgifter til denne type støvsuger. Til gengæld er den som regel billigere at anskaffe sig til at starte med. 

Tip: Undersøg hvilke poser støvsugeren bruger og tjek prisen.

2. Den poseløse støvsuger

Ved at vælge en poseløs støvsuger undgå du at skulle rode med udskiftningen af poser. Støvsugeren er let at tømme og mange har et lavere støvniveau. Til gengæld er de som regel dyrere, ligesom de poseløse støvsugere har et filter til snavs og støv, som skal rengøres. 

Tip: Perfekt for alle der ikke gider bøvlet med poser!

3. Robotstøvsugeren

Ved at vælge en robotstøvsuger kan støvsugningen være klaret, når du kommer hjem fra arbejde. Mange bruger den til den daglige rengøring, men har en almindelig støvsuger, når der skal gøres rent i hjørner og andre kroge. 

Tip: Vær obs på, at du ikke må have for høje dørtrin.

4. Håndstøvsugeren

Ved at vælge en håndstøvsuger kan du hurtigt fjerne snavs og krummer i en fart. Da den er lille og sugevnen er lavere end på øvrige støvsugere skal denne ses som et supplement til en anden og større støvsuger.

Tip: Perfekt til at fjerne madrester efter aftensmaden

5. Centralstøvsugeren

En centralstøvsuger er et godt valg, hvis du bor i et stort hus og gerne vil undgå at slæbe rundt på støvsugeren og ledningen fra rum til rum. centralstøvsugeren er placeret et sted i hjemme og du kan fra flere steder i hjemmet koble slangen på, så du er klar til at støvsuge. En centralstøvsuger er god for indeklimaet og den eneste ulempe er prisen, da det kræver en større installation. 

Tip: Bygger du nyt hus, så få installeret en centralstøvsuger fra starten

Hvilke egenskaber skal du ellers være opmærksom på?

Her får du en lynhurtig guide til andre specifikationer. 

1. Sugeffekt

Sugeffekten er den direkte angivelse af, hvor god støvsugeren er til at suge. Derfor er den en helt central faktor, når du vælger støvsuger.

Tip: Jo højere effekt, jo bedre. Sammenlign og du får et meget nemt indtryk af støvsugerenes effektivitet og evner i forhold til hinanden!

2. Motoreffekten

Motoreffekten siger noget om støvsugerens energiforbrug og støjniveau - og altså ikke noget om, hvor effektiv støvsugeren er. Derfor er lav motorydelse og høj sugeeffekt en ideel kombination.

Tip: Lad dig ikke snyde af motoreffekten – den bør være lav!

3. HEPA-Allergifilter

Et HEPA-filter fanger de små partikler, som kan give allergi og astmasymptomer, fx pollen og støvmider. Effektiviten måles i filtreringsniveauet - jo højere tal, jo flere partikler bliver der opfanget.  Et HEPA 10-filter fjerner 85 % af de luftbårne partikler, mens et HEPA 12-filter formår at opfange 99,5 %. Et HEPA 13-filter eliminerer 99,95 %.

Tip: Hvis du eller andre i dit hjem har allergi eller astma, er et HEPA-filter et must, da det kan gøre rummene væsentligt mere behagelige. Gå efter højt filtreringsniveau for størst effekt! 

 

Vi håber, at du nu er blevet klogere på, hvilken støvsuger der er bedst til dig og dit behov!