Kurv 0

Leg sikkert i et Jungle Gym legetårn

Her kan du læse mere om sikkerheden med Jungle Gym samt se en videoguide, hvor Morten Gisselmann fortæller om, hvordan Jungle Gym har gjort noget ekstra ud af sikkerheden på deres legetårne.

Dét har Jungle Gym gjort for at skærpe sikkerheden

Alle Jungle Gym legetårne er selvfølgelig CE mærket og godkendte efter alle EU standarder på området. Derfor kan du trygt lade dit barn lege på et Jungle Gym legetårn. Men Jungle Gym har desuden gjort ekstra ud af sikkerheden. Det har de ved at inkludere:

  • Skridsikre stigetrin
  • Boltafdækninger
  • Sikkerhedsnet
  • Skridsikre håndgreb
  • Bumber pad

 

Brug safety ball

Ud over alle de ovennævnte dele med optimeret sikkerhed medfølger desuden en safety ball. Dette er en oppustelig bold, som er en smule større end et barnehoved. Derfor kan du hele tiden kontrollere, om et barns hoved kan komme til at sidde fast i legetårnet.

Placeringen af legetårnet – Husk sikkerhedsafstand

Inden du begynder at samle dit legetårn, skal du finde det perfekte sted i haven. Her er der visse forholdsregler, som du skal tage:

  • Legetårnets underlag
  • Området skal være plant
  • Placér minimum 2,5 m fra skel – og 2,5 m fra skel, må legetårnet højest være 2,5 m højt
  • Sikkerhedszonen – 2 m ud fra legetårnet i alle retninger

Sikkerhedszonen skal være helt fri for ting som tørrestativer, højbede, havemøbler og andet. Husk, at sikkerhedszonen altid skal være mindst 2 m. Det betyder, at hvis du på et tidspunkt ønsker at udvide med flere moduler, så skal du tage højde for dette i opsætningen.

Husk den sunde fornuft

Sørg også altid for at bruge din sunde fornuft. Derfor må der ikke være flere personer i legetårnet, end der står anbefalet på emballagen, og du må ikke ændre på konstruktionen. Træpakken kommer i færdigsavede længder, og passer derfor kun i den beregnede konstruktion. Vælger du alligevel at ændre konstruktionen frafalder garanti og godkendelse.