Kurv 0

Vedligeholdelse af legetårn

I denne videoguide får du gode råd til, hvordan du bedst vedligeholder dit legetårn, så det kan holde i mange år.

Løbende vedligeholdelse af Jungle Gym legetårn

Det trykimprægnerede træ bør løbende vedligeholdes. Efter en våd vinter vil der komme alger på træet. Disse er til gengæld nemme at fjerne med algerens. Når træet er afrenset og igen er tørt, anbefales det, at du efterbehandler med en god træbeskyttelse.

Mens tårnet er i brug, er det vigtigt, at du én gang om måneden tjekker tårnet efter. Det vil sige:

  • Kontrollér for råd
  • Kontrollér tilbehøret og efterspænd delene
  • Udskift eventuelle defekte dele

Der medfølger en smart logbog til dit Jungle Gym legetårn, så du kan holde styr på, hvornår du sidst har tjekket dit legetårn efter.

Logopladen – Husk at montere serienummeret

Der medfølger en logoplade til dit Jungle Gym legetårn. Heri bør du montere serienummeret, som findes bag på din emballage. Dette er serienummeret for netop dit legetårn, hvilket gør det meget nemmere for vores kundeservice at hjælpe dig, hvis der skulle opstå problemer.