Kurv 0

Viden om lyskilder

Vi har udarbejdet en guide til hvilke lyskilder, der passer til hvad, og samtidig forklarer hvad de mange forskellige betegnelser rent faktisk betyder.

Farvel til watt og pænt goddag til lumen

Hvis du tidligere har brugt halogen- og glødepærer, men gerne vil overgå til mere energivenlige lyskilder, kan det være svært at gennemskue hvordan du bibeholder det samme lys. Helt generelt vil en højere lumenværdi give mere lys, og en lavere lumenværdi vil give mindre lys.

Selvom de er dyrere i indkøb er der penge at spare, hvis du vælger at skifte dine halogenpærer ud med LED pærer. LED-pærer har nemlig en meget længere levetid og er mere energieffektive. Så i sidste ende er der penge at spare ved pæreindkøb og på elforbruget.

Parlør

CRI/Ra-værdi: Pærens evne til at gengive farver naturtro. Kan både angives i Ra-værdi eller Colour Rendering Index (CRI), som er to betegnelser for det samme tal.

Kelvin: Enhed for temperatur. De forskellige nuancer af hvidt lys (lysets farvetemperatur) måles med Kelvin-skalaen (K). Området 2.600 - 3.000 K er det mest populære i Danmark.

Levetid: Måles i timer eller hour (h). Hvis pærens levetid er på 1.000 timer, og pæren bruges i knap 3 timer hver dag, svarer det til, at pæren holder i et år. Der er stor forskel på lyskilders levetid. Halogen- og glødepærer har den korteste levetid.

Lumen: Lumen (lm) fortæller om lysstrømmen for pæren. Det er en klar fordel, at vælge en pære eller spot med lidt højere lumenværdi end den værdi du kender fra halogenpære og glødepære. For selvom LED- og sparepærer holder længere, og er mere energieffektive, så mister de noget af lysstrømmen i deres levetid.

Reflektorpære: En pære, der har en spejlbelægning, der begrænser lyset i visse retninger og i stedet sender mere lys i andre retninger.

Sokkel: Foden af pæren, som skal passe i lampens fatning. Soklen kan være udformet med gevind eller stifter.

Kilde: Energistyrelsen - www.ens.dk

Hvad gør jeg med mine brugte lyskilder?

Sparepærer og lysstofrør indeholder små mængder kviksølv. Derfor er det vigtigt, at de bliver afleveret på genbrugsstationen, når de ikke længere virker. Det sikrer, at de bliver behandlet korrekt, og at kviksølvet ikke ender i naturen. Elektronikken i sparepærer og LED indeholder en række stoffer, som er begrænsede og dyre. Når lyskilderne bliver afleveret på genbrugsstationen, kan man genvinde disse stoffer.

Hvor afleveres lyskilderne?

På genbrugsstationen skal pærer afleveres i de indsamlingscontainere, der er specielt beregnet til pærer. Det vil sige, at de ikke må afleveres i containeren til glasgenbrug eller småt brændbart. Kommunerne har også forskellige indsamlingsordninger, så nogle steder kan man aflevere pærerne i for eksempel Miljøskabe og til Miljøbiler. Bor du i lejlighed, har mange beboerforeninger deres egen indsamlingsordning til brugte pærer. Spørg din vicevært eller ejendomsadministration om, hvilke muligheder du har.

Hvad hvis lyskilden er smadret?

Hvis en sparepære eller et lysstofrør går i stykker under brug, frigives der små kviksølvdampe. Dampene udgør ikke en umiddelbar risiko, men man bør alligevel tage sine forbehold:

  • Åbn vinduet
  • Skrab op med karton og tør efter med våd køkkenrulle
  • Læg resterne i en lufttæt beholder og aflever dem på genbrugsstationen
  • Luft ekstra ud bagefter.