Kurv 0

Hvilken bærbar skal jeg vælge?

Find den laptop der passer bedst til dig

Når du skal investere i en ny bærbar, så er det vigtigt at du vælger en model som passer til dine behov. Ved at finde den helt rigtige model får du nemlig meget mere glæde med din bærbar - uanset om du leder efter en du kan bruge til gaming eller til arbejde. 

I denne guide hjælper vi dig med at finde frem til den computer der bedst dækker dine behov. Du kan læse meget mere om specifikationer, størrelser og styresystemer, så du kan træffe det rigtige valg. 

 

Sådan vælger du den rigtige bærbare PC 

Det kan være svært at finde den helt rigtige bærbar. Der er mange ting du skal tage stilling til og markedet bugner af fede modeller med en række forskellige designs og features. Der er dog nogle ting du kan overveje inden du investerer i en bærbar: 

  • Dit behov 

  • Skærm og størrelse på din bærbar 

  • Valg af processor (CPU) 

  • Valg af harddisk 

  • Dit budget 

Med disse fem overvejelser i bagagen, er du godt klædt på til at vælge din nye bærbare PC. 

 

Hvad er dit behov? 

Det er selvfølgelig vigtigt at du vælger en computer der passer til dit behov. Skal du udelukkende bruge den til at tage noter på og skrive opgaver, eller skal din computer kunne køre mere avancerede og tunge programmer? Måske er du på udkig efter en gaming bærbar, som kan tage dine gaming oplevelser til nye højder. 

Uanset hvad, så er det vigtigt at du ved hvad du vil bruge din bærbar til. Dette har nemlig stor betydning for hvilken model du skal kigge efter. 

Valg af skærmstørrelse og størrelse på din bærbar 

Størrelsen på din bærbar bør hænge sammen med dit behov. Skal du have en lille, smart model du let kan have med i tasken eller er du på udkig efter en større skærm for en bedre spilleoplevelse? Generelt anbefaler vi, at du max skal vælge en 15,6” skærm, hvis du skal bruge computeren til studie. Denne størrelse passer nemlig perfekt ned i de fleste tasker og du kan dermed let have den med. 

13,3” og 14” - den lille, praktiske løsning: Her får du en bærbar i et ultra tyndt design, som let kan tages med på farten. Disse computere har ofte en lang batteritid (alt efter øvrigt hardware) og er perfekt til dig der ikke skal køre avancerede programmer eller afhænger af en stor skærm. 

15,6” - en praktisk skærm til de fleste: Denne skærmstørrelse giver en rigtig god oplevelse ved flere timers brug. Denne computer kan bruges til de fleste behov, uanset om det er skole, arbejde eller gaming. På denne model får du desuden et tastatur i fuld størrelse samt numeriske taster. 

17,3” - storm skærm til arbejde og gaming: Her får du en bærbar med en stor skærm, som egner sig særdeles godt til dig der bruger din bærbar til at se film, serier, game eller køre store programmer. På grund af den størrelse, så egner denne bærbar sig bedst til skrivebordet, men du kan selvfølgelig tage den med. 

 

Udover skærmstørrelsen, så er det også vigtigt at du overvejer skærmens opløsning. Skærmopløsningen følger det traditionelle opløsninger fra TV. Vi anbefaler at du som minimum vælger en Full HD-opløsning, så du får skarpe billeder – uanset om du gamer eller skriver. 

 

Valg af processor (CPU) til din bærbar 

Dit valg af processor er meget vigtig, da denne har stor betydning for din oplevelse med din computer. Processoren er nemlig med til at sørge for, at din computer er lynhurtig og kan køre dine forskellige programmer, uden problemer. 

Grundlæggende kan du dele de forskellige processorer op således: 

  1. Intel Core i7 : Klarer alle opgaver uden problemer 

  1. Intel Core i5 : Klarer de fleste opgaver uden problemer 

  1. Intel Core i3 : Har en solid ydelse til at løse mange behov 

  1. Intel Pentium : Fornuftig ydelse, hvor du får meget for pengene 

  1. Intel Celeron : Egner sig bedst til computere til hverdagsbrug 
     

Hvis du vælger en computer med AMD processor, så ser de således ud: 

  1. AMD A10 : Klarer alle opgaver uden problemer - også spil og videoredigering 

  1. AMD A8 : Solid ydelse der klarer de fleste opgaver 

  1. AMD A6 : Fornuftig ydelse og egner sig bedst til hverdag 

 

Hvis du skal have en bærbar der kan udføre mange forskellige opgaver, og flere på samme tid, så anbefaler vi at du som minimum vælger en bærbar med Intel Core i3 eller AMD A8. Denne processor sørger for at du kan udføre skole- og arbejdsopgaver uden at det vil påvirke din ydeevne. 

Valg af harddisk 

Du skal også tage stilling til din harddisk kapacitet på din bærbare computer. Groft sagt er harddisken dit bibliotek og det er her du opbevarer al din data. Jo flere GB din harddisk har, har mere kan din bærbar opbevare. 

HDD er den klassiske harddisk. Denne model er relativt billig og du finder den i store størrelser, der gør det let at opbevare mange filer. Vi anbefaler denne type harddisk, da du får den bedst mulige oplevelse af dit styresystem. 

SSD er en ny type harddisk. Med SSD får du lynhurtig opstart af din bærbar, samt en lynhurtig håndtering af dine programmer. SSD er ofte lidt dyrere en HDD og kommer i størrelsen 96GB-512GB. 

Flash for en billig løsning: Med flash får du en billig løsning, som virker lynhurtigt. Dog er der ikke meget lagerplads på disse modeller, men du kan tilkøbe ekstra plads i skyen eller på en ekstern harddisk. 

RAM: En RAM er din computers interne hukommelse. Det vil sige drift af åbne programmer og multitasking. Du kan købe RAM med mellem 2GB og 32GB: 

  • 2 GB: Bliver kun brugt til de mest basale opgaver 

  • 4 GB: God til opgaver i hverdagen og internetsurf, musik osv. 

  • 8 GB: Stærkt til multitasking og flere opgaver samtidig. 

  • Over 8 GB: Perfekt til spil og de mest krævende opgaver 

 

Budgettet til din nye bærbar 

Når du har taget stilling til de forskellige punkter ovenfor, så er det selvfølgelig også vigtigt, at du vælger en bærbar der passer til dit budget. De forskellige valg har betydning for prisklassen på din computer og det er derfor vigtigt at du sætter dig i realistisk bud på, hvad din nye bærbar må koste. 

På wupti.com har vi et bredt udvalg af bærbare i forskellige prisklasser og fra en række kendte mærker, så du med garanti kan finde en der passer til dit behov og til din pengepung. Tag et kig på vores udvalg af bærbare og find din nye computer allerede i dag.