Tilpas udvalg Nulstil
Pris (lav til høj) valgt
Produktgrupper Nulstil valgt
Produkt type Nulstil valgt
Sammenlign
0 produkter

Tre gode pointer om digitalt TV

Digitalt TV er et spørgsmål om, hvordan du modtager dit TV signal. Herunder kan du danne dig et godt overblik, så du ved, hvad du skal være opmærksom på i forhold til digitalt TV.

    1. Digitale TV-bokse

På wupti.com forhandler vi både digitale TV bokse og antenner. Den digitale TV boks kaldes også en DVB boks, eftersom den finder og viser digitale TV kanaler fra din TV-udbyder (DVB-T/T2 er til antenne, DVB-C til kabel og DVB-S til satellit). Den digitale TV boks er en ekstern boks, som du tilslutter dit TV. Hvis du har et fladskærms TV uden indbygget tuner eller et ældre billedrørs-tv, så er den digitale TV boks relevant for dig. En af de smartere funktioner ved den digitale TV boks er muligheden for at optage TV Med mange bokse kan du nemlig optage og gemme via USB på enten en USB memory stick eller en harddisk, som du dog skal købe ved siden af.

    2. Digitale TV signaler via antenne

En antenne hjælper dig til at modtage digitale tv-signaler fra en sendemast eller parabol. Du kan få både indendørs- og udendørsantenner og DVB-T. Eftersom det danske sendenet er blevet digitaliseret, skal du enten have en digital tuner i dit tv eller en separat boks for at modtage TV fra din egen antenne. Med en antenne kan du som almindelig licensbetaler se alle DRs kanaler samt Folketings-TV, Lokal TV og regional TV, men du kan ikke længere modtage TV2 gratis (se herunder). En antenne behøver ikke være en uelegant anordning. Noget af det seneste nye er fx en knopantenne til knoppen på din flagstang. Det er en lille og diskret løsning.

    3. TV2 er blevet en betalingskanal

TV2 er blevet en betalingskanal. Hvis du benytter dig af tag-, stue- eller loftantenne og ønsker at se TV2, bliver du derfor nødt til at anskaffe dig en digital DVB-T modtager til dit TV eller anskaffe dig et TV med indbygget digital modtagelse i form af en DVB-T tuner. Hvis du vil have TV2 HD skal du have en digital DVB-T2-modtager. Du skal også bruge et Boxer abonnement, CAM-modul og et Boxerkort.