Tilpas udvalg Nulstil
Pris (lav til høj) valgt
Mærke Nulstil valgt
Type Nulstil valgt
Tilbehør Nulstil valgt

Kettlebells - Effektiv hjemmetræning til alle fitness udøvere

Kettlebells er fantastisk træningsudstyr til funktionel træning, hvor du både træner styrketræning for hele kroppen, balanceevne og koordinationsevne. Her på siden finder du et stort udvalg af kettlebells og længere nede på siden kan du læse mere om træning med kettlebells, finde inspiration til et træningsprogram og få hjælp til at vælge.

Sammenlign
14 produkter

Kettlebells - Funktionel styrketræning i hjemmet

Kettlebells som træningsudstyr er et simpelt redskab, som gør, at du nemt og effektivt kan træne hele kroppen hjemme. Læs her om træning med kettlebells og få hjælp til at vælge den eller de kettlebells, som passer bedst til den træning, du gerne vil udøve.

Træning med kettlebells

Træning med kettlebells giver dig gode muligheder for at træne hele kroppen effektivt. Der er dog ting, som du skal være opmærksom på, når du træner med kettlebell eller vægte i det hele taget, så du undgår skader både på dig selv og dine omgivelser.

  • Hold ryggen ret
  • Løft i benene, når det er muligt
  • Hav plads omkring dig, så du ikke rammer noget, når du svinger med din kettlebell
  • Pas på dit gulv - Kettlebells er tunge! Brug eventuelt en måtte eller træningsgulv, når du træner

Inspiration til simpelt træningsprogram med kettlebells

Hvor skal man starte henne, når man træner med kettlebells? Her har du et godt udgangspunkt til et startprogram til træning med kettlebells. Nedenfor beskriver vi de 3 øvelser:

  1. Enhåndssving x 10 med hver hånd
  2. Squats x 25
  3. Plank row x 5 med hver hånd

Du kan gentage flere gange, så du får mest ud af træningen. Vi anbefaler, at du tager hele sættet 3 gange.

Enhåndssving med kettlebell

  • Placér din kettlebell på gulvet foran dig. Bøj i hoften og tag fat om kettlebellen med den ene hånd.
  • Sving din kettlebell mellem benene og op, så du har din arm i vandret position ud for skulderen. Husk at holde din ryg strakt og spænd i din core. Bøj benene let for at få et godt flow i dit sving.
  • Stræk hoften som du svinger kettlebellen op i vandret position. Bøj først i hoften igen, når din arm er i lodret position igen, så du gør det muligt at svinge din kettlebell mellem benene igen.

Squats med kettlebell

  • Spred benene og stil dig med fødderne spredt med cirka en hoftebredde mellem dem og med fødderne lidt udaf
  • Løft kettlebellen op og hold den ind til brystet med ret ryg
  • Spænd i mavemusklerne
  • Bøj i benene så du får fornemmelsen af at du sætter dig på gulvet med hælene i gulvet hele tiden
  • Stræk i benene igen uden at overstrække knæene, når du er helt oprejst

Plank row med kettlebells

I denne øvelse skal du bruge 2 kettlebells på én gang på samme størrelse.

  • Sæt to kettlebells så håndtagene er med cirka samme afstand som dine skuldre
  • Stil dig planke, hvor du balancerer på dine kettlebells med hænderne, og med tæerne placeret på gulvet, så du står næsten strækt i denne position
  • Træk den ene kettlebell op under dig og sæt den ned igen

Med disse tre øvelser kommer du faktisk hele kroppen rundt og får trænet dine muskler, din koordinationsevne og din balanceevne. Du kan altid supplerer med andre gode øvelser og eventuelt med andet godt træningsudstyr.

Valg af kettlebells

Der findes mange forskellige typer af udstyr til at styrketræne med. Kettlebells er specielle på grund af deres særlige form. Det minder mest om en kanonkugle med håndtag. Det faktum at kettlebellls faktisk har håndtag gør dem egnede til mange øvelser, hvor det kan være besværligt at holde fast i en håndvægt eller en vægtskive. Eksempelvis vil plank row-øvelsen være ualmindelig besværlig på håndvægte eller vægtskiver.

Hvor meget vægt skal man bruge?

Ligesom de fleste øvelser, hvor træningsudstyr indgår, så afhænger vægten på kettlebells af øvelsen, som du skal lave. Hvis du træner ben og baller kan du formentlig løfte mere, end hvis du træner arme.

Derudover afhænger vægten også af dit træningsniveau. Er du vant til at gå i fitness og træne for eksempel? Men en god hovedregel er, at du skal kunne komme igennem 3 sæt af en øvelse, uden at det er for nemt, men hvor det heller ikke er nødvendigt, at du "æder dig selv". Så får du noget ud af træningen samtidig med, at du undgår skader. 

Skal man købe sæt eller enkelte kettlebells?

Hvis du ønsker en varieret træning med kettlebells, kan det være en god idé at investerer i et sæt af kettlebells. Til gengæld skal du være opmærksom på, at sæt af kettlebells ikke kommer med to ens kettlebells. Så hvis du planlægger at lave plank row-øvelsen, kan det være en bedre idé at investerer i to ens kettlebells.